Linse Kessler og Janni Ree kom halvsnaldrede til 'Vild med Dans'
Realitystjernerne havde varmet op hjemmefra
Et par Halloween-pyntede realitystjerner, Linse Kessler og Janni Ree, dukkede fredag aften op som gæster — forfulgt af et kamerahold til 'Vild med dans'.
- Vi er blevet inviteret af Gustav og Karina i dag, sagde Linse Kessler til Kendte.dk på den røde løber.
Veninderne havde varmet op med drinks hos Janni Ree inden afgang.
I mindre grad påvirket
- Janni fik lidt mange vodkaer, så vi er klar, sagde Linse Kessler, der mente, hun i mindre grad var påvirket end veninden.
Men hun skålede skam med Janni, erkendte hun.
Linse og Janni har gang i et nyt realityshow, hvor de begge spiller hovedroller. Men detaljerne holder de foreløbig tæt ind til kroppen.
- Nu har Janni fundet en gadetøs fra Bryggen, og jeg har fået en fin dame at være veninde med. Vi har det godt sammen, understregede de samstemmende.
Linse Kessler har tidligere været en del af 'Viaplay'-programmet 'Familien på Bryggen', og kunne dengang ikke deltage i 'Vild med dans', da kanalen forbød medvirken på konkurrenten TV 2's programmer.
- Det havde jeg da ellers gerne takket ja til, sagde hun.