Legendarisk borgmester er død: Hvil i fred
Han gik af som borgmester i 2001, og han var stolt over den by, han havde ledet gennem årene.
John Winther, tidligere borgmester på Frederiksberg døde 22. december. Det oplyser det Konservative Folkepartis Frederiksberg-afdeling på Facebook.
“Vi har med stor sorg modtaget meddelelsen om, at vores tidligere borgmester – den legendariske John Winther – er gået bort”, skriver partiet.
TV2 Lorryskriver, at Jon Winther var konservativ borgmester på Frederiksberg i hele 23 år. Han stoppede i 2001, og ved siden af jobbet som borgmester sad han også Folketinget over to omgange.
Var stolt af sin by
Efter 23 år på posten valgte John Winther at stoppe som borgmester i 2001. I den forbindelse talte han med Berlingske om tiden som borgmester i Frederiksberg, en titel han var den blot femte til at bestride.
– Frederiksberg er en god størrelse for en by – og det har været vigtigt for mig at bevare dens provinsielle charme. Her kender vi hinanden og har god kontakt med borgerne. Og så er jeg stolt af den gennemgribende udbygning og byfornyelse, vi har foretaget i min tid. I dag stiger børnetallet i kommunen, fordi unge mennesker gerne vil bo her, sagde John Winther til Berlingske i sit afskedsinterview i 2000.
Kilder: Facebook – TV2 Lorry – Berlingske