Lars Ranthe på de skrå brædder

Ny udfordring i vente for ’Badehotellet’-skuespilleren

Offentliggjort Sidst opdateret

Lars Ranthe er for tiden optaget af optagelserne til en ny sæson af 'Carmen Curlers'. 

Siden optagelserne af den første sæson af 'Badehotellet' for 11 år siden har hans fokus hovedsageligt været på film- og tv-produktioner.

Tilbage på scenen

Men til næste år vender han tilbage til teatret og de skrå brædder, da han skal medvirke i forestillingen 'Kunst' på Bellevue Teater.

- Det kommer til at ske sammen med to af kollegerne fra 'Badehotellet', afslørede han for nylig til Kendte.dk ved premieren på 'De Lydløse' i biografen 'Vue' på Fisketorvet i København.

Kendte ansigter 

Scenetrioen består ud over ’Hr Madsen’ (Lars Ranthe) af Jens Jacob Tychsen og Mads Wille, som også spiller henholdsvis ’Hr Weyse’ og ’Grev Ditmar’ i 'Badehotellet'.

En komedie om venskab

Forestillingen handler om tre venner, Mark, Serge og Ivan, hvis venskab sættes på prøve, da Serge køber et helt hvidt maleri til 200.000 euro – med kun tre svage, hvide streger på tværs af lærredet.

'Kunst' beskrives som en skarp og humoristisk komedie om venskab og identitet.

Lars Ranthe glæder sig til optræden på de skrå brædder efter mange års dvale i den retning.
Powered by Labrador CMS