Lagde du mærke til detaljen?

Billeder fra prins Philips begravelse lørdag viste, at brødrene prins Harry og prins William stadig er på talefod

Foto: Scanpix.
Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Forud for begravelsen af prins Philip lørdag blev der spekuleret i, hvordan forholdet mellem brødrene Harry og William er, efter lillebror Harrys åbenhjertige interview med Oprah Winfrey tidligere på året.

Efter begravelsen spadserede de to brøde fra kirken i selskab med hertuginde Kate. Tv-billeder viste de to brødre gå ved siden af hinanden og snakke tilsyneladende afslappet.

Britiske medier har haft en del fokus på forholdet mellem de to brødre, som angiveligt har været anspændt, efter at Harry og hans hustru, Meghan Markle, i et tv-interview med Oprah Winfrey talte om uoverensstemmelser mellem dem og kongehuset.

Flere kilder skulle have fortalt, at nu afdøde prins Philip tidligere har opfordret Harry og William til at få deres uoverensstemmelser ud af verden.

Ikke kun fordi de er brødre, men også af hensyn til deres farmor, dronning Elizabeth, og Storbritannien.

Højgravide Meghan ledsagede ikke Harry ved begravelsen. Hun blev hjemme i Californien efter råd fra sine læger.

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS