Kronprinsessen taler ud om tabet af sin mor
Kronprinsesse Mary deler i et nyhedsbrev, hvordan hun har håndteret sin sorg efter, at hendes mor gik bort.
Kronprinsesse Mary mistede sin mor Henrietta Clark Donaldson, da hun var blot 25 år gammel. Moren døde af komplikationer efter en hjerteoperation.
Sorgen over tabet af sin mor bærer kronprinsessen stadig rundt på, og nu opfordrer hun alle til at give sorg plads – og til at tale om den.
Kronprinsessen deler åbent sine tanker om den sorg, som hun har levet med efter tabet af sin mor i et nyhedsbrev fra Mary Fonden, skriver BT.
Følte sig alene
I en alder af 25 år mistede kronprinsesse Mary sin mor.
Kronprinsessen beskriver i nyhedsbrevet, at det føltes som om hendes verden gik i stå, da hun mistede sin mor.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Hun følte sig alene, fordi alle andres liv fortsatte omkring ørene på hende uden at være ramt af samme sorg, som hun selv blev. Det fik hende til at føle sig alene.
Åbne op for sorg
Kronprinsessen spekulerer over, om mere åbenhed omkring sorg kunne have hjulpet hende.
“Når jeg ser tilbage på den periode i dag, så tror jeg, at jeg ville have haft glæde af at åbne mere op og inddrage andre i min sorg. Måske ville det have været nemmere, hvis jeg havde kunnet mærke, at mine omgivelser havde været mere åbne for at tale om det,” skriver kronprinsessen i nyhedsbrevet.
I maj besøgte kronprinsessen Sorglinjen, hvor personer ringer ind for at dele deres sorg. Her talte kronprinsesse Mary blandt andet med én, som havde mistet.
Sorgen skal have plads
Foruden at tale om sorg med andre, taler kronprinsessen også varmt for, at sorgen skal have plads. Det er okay at mindes og at savne.
Kronprinsessen skriver, at man hele livet vil opleve sorg, men at man med tiden kan give plads til glade minder, frem for den tunge sorg.
Sammen med organisationen Børn, Unge og Sorg tager kronprinsessen emner som død, alvorlig sygdom og sorg op i årets Mediekonkurrence for skoler i håb om, at det vil kunne gøre sorg til noget, vi alle taler åbent om.