Kong Harald endnu for svag til at arbejde

Kongen er tidligst klar til at genoptage sine pligter midt i april måned

Offentliggjort Sidst opdateret

Kong Harald har ifølge en pressemeddelelse fra det norske kongehus fået forlænget sin sygemelding. Det skriver blandt andet VG.

Mediet skriver dog samtidig, at kongen har det godt og fortsat er i fuld gang med genoptræningen efter han den 30. januar blev opereret i sit ene knæ på grund af nogle beskadigede sener.

Kongen blev indlagt på Rikshospitalet den 29. januar og har siden han blev udskrevet nogle dage senere opholdt sig på kongefamiliens private ejendom ‘Kongsseteren’ i Holmenkollen udenfor Oslo.

Hans sygemelding er tidligere blevet forlænget til og med den 14. marts, men nu hedder det så i stedet den 11. april.

Kronprins Haakon træder til

Sygefraværet er en af ​​flere, kongen har været igennem det sidste halvandet år.

For eksempel i september og oktober sidste år, hvor han efter problemer med vejrtrækningen fik udskiftet en kunstig hjerteklap.

Under sygemeldingen er det kronprins Haakon, som tager sig af sin fars royale pligter.

Powered by Labrador CMS