Kommer hvis de kalder

Claus Elming er klar, hvis 'Vild med dans' vil have ham

Når der fredag er premiere på den nye sæson af TV 2's 'Vild med dans', er det med skuespilleren Mia Lyhne, der vandt den allerførste sæson af showet i 2005 sammen Thomas Evers Poulsen, som gæstedommer.

Jobbet som gæstedommer er en nyhed i denne sæson, og Claus Elming, der var vært på programmet fra 2006 til 2017, er ifølge Her og Nu også klar til at slå til, hvis muligheden byder sig.

Hvor svært kan det være

- Det ville jeg helt sikkert. Det kunne være sjovt og udfordrende. Nogle gange når jeg stod derinde, eller efterfølgende har set det i fjernsynet, har jeg tænkt, hvor svært kan det være, siger han til mediet. 

Kan blive aktuelt

Her og Nu skriver desuden, at Claus Elming heller ikke er afvisende for igen at blive vært på programmet, hvis han bliver spurgt.

Han vil i hvert fald overveje det.  

Og det kan godt vise sig at blive aktuelt.

For Sarah Grünewald, som han jo har været vært sammen med tidligere, har allerede meldt ud, at hun stopper efter denne sæson.

Billedet her er fra 2015, hvor Claus Elming var vært på 'Vild med dans' sammen med Sarah Grünewald, der på fredag tager hul på sin sidste sæson i jobbet
Powered by Labrador CMS