Kommende royalt ægtepar skal bo i en form for kongeligt kollektiv
Prins Harry og Meghan Markle kan ikke se frem til at få deres helt eget private slot, når de lørdag 19. maj bliver gift, for sådan er traditionen ikke. Bopælen Kensington Palace er et kongeligt kollektiv med masser af plads.
Kensington Palace er et kongeligt kollektiv.
Ja, det lyder nok lidt 68’er-agtigt – og der er da også lagt fra et Christinia-hippi-kollektiv til den boform, som de nyeste medlemmer af den royale britiske familie kan se frem til.
Meghan Markle og prins Harry skal bo i Kensington Palace – og de kan se frem til en håndfuld velkendte naboer.
Rykker ind i totalt nyrenoveret bolig
Ifølge netmediet Hello Magazine er det kommende ægtepars bopæl nemlig nærmest at sammenligne med et kollektiv af den mere fornemme slags.
Prins Harry og Meghan Markle flytter efter brylluppet ind i en fuldstændig nyrenoveret hjem på Kensington Palace.
Og det får måske betegnelsen kollektiv til at blegne en kende, når man noterer sig, at der er hele 21 værelser i den lejlighed, som 33-årige Harry og 36-årige Meghan indtager.
Huset er helt klart en god begynder-bolig for en lille familie.
Tæt forbundet med en række royale naboer
Desuden er lejligheden – der har nummer 1 – forbundet med et andet prinsepars lejlighed.
Det er naturligvis prins William og hertuginde Kate, som bor i lejlighed 1A, hvor også deres tre små børn naturligvis residerer.
Men de to familier – hvoraf i hvert tilfælde den ene må forventes at vokse i antal inden for en overskuelig fremtid – er ikke de eneste royale, der er bosat på Kensington Palace.
KLIK PÅ BILLEDET OVER ARTIKLEN FOR AT SE DE MANGE, DER OGSÅ BOR PÅ SLOTTET.