Kom til corona-koncert med Mads Langer – i din bil
Skal du til koncert? Der er jo ikke mange af dem i disse tider.
Der er forsamlingsforbud i Danmark. Det betyder, man ikke må samles mere end højt 10 personer.
Det har fået aflysningerne til at vælte ned over landet. Blandt de aflysninger er også hundredvis af koncerter.
Nu er der søsat et nyt, corona-sikkert initiativ: Drive in-koncerter.
Og den første på plakaten er Mads Langer.
Artiklen fortsætter under videoen
Koncerten kommer til at foregå på Tangkrogen i Aarhus fredag 24. april klokken 17.30.
Her kan man altså parkere sin bil – med højst fem personer – foran scenen og nyde musikken.
– For mig handler koncerterne om at samles i et fællesskab, hvor forskelligheder og alle verdens problemer forsvinder for en stund, det er bare musikken og os, siger Mads Langer forud for sin optræden.
Billetprisen er 300 kroner per bil.
Buttenschøn
Dagen efter, lørdag 25. april klokken 15, er det Thomas Buttenschøn, der er på scenen og plakaten
– Jeg tror, at vi bliver nødt til at re-formere måden vi oplever kultur sammen på. Kulturen er jo ikke død, bare fordi vi skal bryde smittekæden. Som mange andre danske musikere har jeg siden, jeg så de første drive-in gudstjenester gået med drømmen om at kunne spille en drive-in koncert. Jeg tror aldrig, jeg har glædet mig så meget til at spille, som jeg gør lige nu, siger han.
Her koster billetterne 250 kroner per bil.
Du kan få yderligere oplysninger om koncerterne HER.
Tirsdag blev det dog meldt ud, at fra 10. maj til 1. september bliver det muligt at samles op til 500 personer.