Kirsten Siggaard med rørende sidste hilsen

Grandprix-stjernen glemmer aldrig den vellidte entertainer

Offentliggjort

Kirsten Siggaard var tydeligt berørt, da Johnny Reimar onsdag blev stedt til hvile fra Helleruplund Kirke nord for København.

Han døde for nylig i en alder af 82 år.

Den 71-årige sanger havde et nært forhold til den afdøde entertainer og producer gennem mange år.

Tårerne pressede sig på

Kirsten Siggaard kom med en smuk buket.

I favnen bar hun en smuk buket, og tårerne pressede sig på.

- Jamen, det er fordi det er endegyldigt. Det kalder jo noget frem i en, når vi ikke skal ses mere, men sådan er livet jo, sagde hun bevæget til Kendte.dk.

Musikeren og produceren åbnede også nye døre for hende.

Sportsvogn og autografer

- Reimar gav mig chancen for at blive medvært i det, der endte med at blive 20 programmer med 'Fællessang på Charlie'.

På sociale medier har Kirsten Siggaard delt flere minder fra deres lange bekendtskab.

Da Kirsten Siggaard og Johnny Reimar tog afsked med Dario Campeotto på Frederiksberg.

- Vores første møde var i 'IP Huset' i Slagelse for omkring 60 år siden, hvor han ankom i sin sportsvogn og skrev autografer.

Hun ser tilbage på mange oplevelser sammen gennem årene.

Johnny Reimars kiste i rustvognen.

- Sidst har det været oktoberfest i Spanien, og optræden på et italiensk krydstogtskib i det græske øhav.

Afskeden satte sine spor.

- Festen slutter desværre i dag. 1000 tak for mange hyggelige timer i godt selskab gennem årene, lød det videre.

Johnny Reimar med sin så berømte tyrolerhat - denne har han selv købt i Østrig.
Powered by Labrador CMS