Kennedy-barnebarn fundet død
Mandag eftermiddag blevet liget af Maeve Kennedy fundet af dykkere.
Siden forrige uge har Maeve Kennedy, der er den tidligere guvernør Robert F. Kennedys barnebarn, været forsvundet, efter hun og sønnen hoppede ud på vandet i en kano for at fange en bold, de havde mistet.
Mandag eftermiddag fandt dykkere liget af hende, skriver Ekstrabladet.
Artiklen fortsætter efter videoen
Lig fundet
Klokken 17.31 blev liget af Maeve Kennedy fundet i vandet knap fire kilometer fra hendes mors hus, hvor hun og familien har spenderet karantænetiden i forbindelse med coronavirus.
Fundet af liget har Maryland Police bekræftet.
Hun havde været forsvundet siden torsdag den 2. april, hvor hun sidst blev set i live med sin 0tte-årige søn Gideoen. Han er endnu ikke blevet fundet.
Kanotur gik galt
Myndighederne begyndte deres eftersøgning efter Maeve Kennedy og hendes søn allerede torsdag, da de to ikke var vendt hjem fra en kanotur.
Det er myndighedernes tese, at kanoen er blevet taget af de stærke vinde i bugten Chesapeake Bay. En kæntret kano blev angiveligt også fundet i området.
Det er ikke første gang, at en tragedie har ramt Kennedy-familien. Faktisk er det måske én af de mest tragedieramte familier. Familien har oplevet drabet på både John F. Kennedy og Robert Kennedy, ligesom de også er gået igennem tabet af John, søn af John F. Kennedy, der mistede livet i et flystyrt i 1999.