Kendt trænerguru ramt af kræft

Kendistræner og kostvejleder Anne Bech har fået konstateret kræft.

Personlig træner Anne Bech, der har arbejdet med flere kendisser, har fået konstateret kræft i binyren. Foto Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Anne Bech, personlig træner, der har arbejdet med adskillige kendisser, har fået konstateret kræft i binyren. Det fortæller hun i et opslag på Instagram.

I opslaget viser Anne Bech desuden, at hun har barberet sit hår af.

“Et billede siger mere end 1000 ord. For cirka halvanden måned side fik jeg den besked alle frygter. Jeg har kræft. I mit tilfælde i binyren”, skriver hun blandt andet i opslaget.

Ifølge Ekstra Bladet, der har været i kontakt med hendes personlige assistent, har hun ikke yderligere kommentarer til sin situation lige nu.

Anne Bech har udgivet flere bøger om kost og træning, og arbejder også som både foredragsholder og skribent. Hun har desuden medvirket i flere tv- og radioprogrammer om sundhed og træning, skriver Ekstra Bladet.

 

Powered by Labrador CMS