Kendt skuespiller tiltalt for at slå sin mor ihjel

Moderen blev fundet død 20. december.

Skuespilleren Mollie Fitzgerald er tiltalt for at have dræbt sin mor. Foto: Splash / SplashNews.com/Scanpix.
Udgivet Opdateret

En skuespiller, der var med i filmen “Captain America: The First Avenger” er tiltalt for at stikke sin mor ihjel.

Det skriver CBS News.

Artiklen fortsætter under videoen

Tirsdag arresterede politiet i Olathe i den amerikanske delstat Kansas den 38-årige Mollie Fitzgerald. Hun er tiltalt for uagtsomt manddrab.

Hun skal have stukket sin mor ihjel i Kansas City.

Hendes 68-årige mor blev her fundet død 20. december.

I “Captain America” spillede Mollie Fitzgerald Stark-pige og arbejdede som instruktøren Joe Johnsons assistent.

– At have været med i produktionen har været en af de bedste oplevelser i mit liv, sagde Fitzgerald i 2011.

Ifølge moderens bror Gary Hunziker var hun i færd med at flytte fra Houston til Kansas City.

Han har dog ingen detaljer om dødsfaldet.

– Vi blev chokeret. Uanset, hvad der er sket, så har vi mistet en søster, har han udtalt.

Powered by Labrador CMS