Kendt fra TV: Han vil ikke mere

Frederik Bruun Rasmussen forlader det populære auktionshus

Offentliggjort Sidst opdateret

Frederik Bruun Rasmussen stopper i Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Det sker efter 31 år i det populære auktionshus. 

Mange danskere kender Frederik Bruun Rasmussen fra TV programmerne om auktionerne i Bredgade i København og livet bag kulisserne.

Blevet solgt

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er blevet solgt til det engelske auktionshus Bonhams, og nu vil Frederik Bruun Rasmussen prøve noget andet, hedder det i en pressemeddelelse.

Frederik er tredje generation af Bruun Rasmussen Kunstauktioner og indledte sin karriere i familievirksomheden som helt ung efter at have arbejdet nogle år hos auktionshusene Neumeister i München, Tajan i Paris og Christies i New York. 

Frederik Bruun Rasmussen stopper nu.
Frederik stopper nu.Bruun Rasmussen

Indtil for nyligt var Frederik medejer af Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Gennem tiden har han bestridt mange forskellige roller i virksomheden.

Utrolig vellidt

- Frederik er en stor del af Bruun Rasmussens identitet, kultur og historie og har været med til at gøre auktionshuset til det, som det er i dag. 

Han er en utrolig vellidt og fagligt dygtig person, og hans daglige gang i virksomheden vil blive savnet, siger  administrerende direktør Jakob Dupont.

Powered by Labrador CMS