Kendt dansk journalist død
Journalisten og forfatteren Karen Thisted er død. Det bekræfter hendes datter.
Den danske journalist og forfatter Karen Thisted er død. Hun blev 73 år gammel.
Dødsfaldet bekræfter journalistens datter Marlene Thisted over for Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter efter videoen
Kunne ikke trække vejret
Karen Thisted døde mandag morgen, forklarer Karen Thisteds datter Marlene Thisted.
– For ti dage siden holdt hun et foredrag for Hjerteforeningen, hvor hun havde svært ved at trække vejret. Ved den lejlighed blev hun opfordret til at blive undersøgt. Det blev hun i onsdags, hvor lægens sagde til hende, at hun skulle lægge sit liv og sin kost om, hvis hu stadig ville leve om tre-fire år, siger Marlene til Ekstra Bladet og fortsætter:
– Hun ringende 112 i morges, da hun ikke kunne trække vejret. Da ambulancen kom frem, var hun død.
Stod bag klassiker
Karen Thisted har udrettet mange ting i sin lange karriere. Hun har både bevæget sig bagved og foran kameraet i løbet af sin karriere som journalist.
Hun er også forfatter bag flere bøger, heriblandt er én af hendes store klassikere samtalebogen Det skal mærkes, at vi lever med Johannes Møllehave og Benny Andersen. I 2018 var Karen Thisted da også en af gæsterne ved Benny Andersens bisættelse.
Karen Thisted har særligt været kendt for at tage bladet fra munden og sige ting, der kan forarge.