Kendisrestaurant smadret af vildfaren Ferrari
En sølvfarvet Ferrari er søndag kørt ind i realitystjernen Lisa Vanderpumps restaurant i Los Angeles.
En sølvfarvet Ferrari smadrede søndag ind i en restaurant i West Hollywood i Los Angeles.
Restauranten, Pump, er ejet af Lisa Vanderpump, kendt fra realityserien “Real Housewives of Beverly Hills”. Det skriver Hollywood Reporter.
Artiklen fortsætter under videoen
Hvorfor føreren mistede kontrollen over Ferrarien, der ramte restaurantens terrasseområde foran hovedindgangen, er endnu uvist.
Selv tager Lisa Vanderpump dog uheldet med ro og god humor:
No. We are not a Drive-Thru. Thank God no one was hurt. pic.twitter.com/CpZoT1AFuV
— Lisa Vanderpump (@LisaVanderpump) January 6, 2020
“Nej, vi er ikke en drive-in. Gudskelov kom ingen til skade,” skriver Lisa Vanderpump.
Lisa Vanderpump var en del af “Real Housewives of Beverly Hills”-castet fra 2010 og frem til 2019. Nu har hun i stedet sin egen serie, “Vanderpump Rules”, der følger hende og de ansatte på hendes to restauranter i West Hollywood.