Kendis-bryllup i Las Vegas

Sangeren Lily Allen og skuespilleren David Harbour er i al hemmelighed blevet gift.

David Harbour Lily Allen blev mandag gift i den amerikanske spilleby Las Vegas. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Mike Blake
David Harbour Lily Allen blev mandag gift i den amerikanske spilleby Las Vegas. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Mike Blake
Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag den 7. september kom det frem, at sangstjernen og komponisten Lily Allen og skuespilleren David Harbour havde ansøgt og fået tilladelse til at gifte sig i den amerikanske spilleby Las Vegas. Allerede dagen efter gav de hinanden deres ja. Det skriver blandt andet TMZ.

Lily Allen har også selv bekræftet begivenheden med et foto på Instagram fra selve vielsen, der blev foretaget af en Elvis imitation og fandt sted i det legendariske ‘Graceland Wedding Chapel’. Se opslaget længere ned i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Stedet, der slog dørene op for efterhånden 70 år siden, og som har fået sit navn efter Elvis Presleys hjem i Menphis Tennessee, har tidligere dannet scene for flere andre kendis-brylupper. Det var for eksempel her Jon Bon Jovi giftede sig med Dorothea Hurley og hvor Billy Ray Cyrus og Andie McDowell gentog deres ægteskabsløfte.

Engelske Lily Allen fik sit egentlige gennembrud med singlen ‘Smile’ i 2006 og senere samme år udgav hun sit første album, ‘Allright, Still’, som blev fulgt op i 2009 med ‘It’s Not Me, It’s You’.

David Harbour, der er blevet 45 år og dermed er 10 år ældre end hende, har medvirket i en lang række store film. Blandt andet ‘Brokeback Mountain’, James Bond filmen ‘Quantum of solace’ og ‘Hellboy’. Det helt store gennembrud fik han dog med karakteren Jim Hopper i TV-serien ‘Stranger Things’.

Det er iøvrigt anden gang, Lily Allen indgår ægteskab. Hun blev tilbage i 2011 gift med Sam Cooper som hun har døtrene Marnie Rose og Ethel Mary med.

Powered by Labrador CMS