Kender du alle de danske kongeslotte
Der findes 17 kongelige slotte i Danmark.
Vidste du, at der findes hele 17 officielle kongelige slotte i Danmark?
De fleste forbinder nok især Amalienborg, Marselisborg og Fredensborg med Kongehuset – og det er da heller ikke alle de officielle, danske slotte, som Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og kompagni har brugsret over.
Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen til Kendte.dk.
Det er således kun otte af slottene, som bliver stillet helt eller delvist til rådighed for kongefamilien af staten – mens de resterende ni enten lejes ud eller bruges som museer.
Dronningens traditionelle sommerresidens, Marselisborg Slot ved Aarhus, er Kongehusets private ejendom og tæller derfor ikke med i de 17 officielle slotte, som staten ejer.
Kongelige slotte: En formue værd
At Kongehusets slotte ikke ligefrem er billige, kan de fleste nok regne ud.
Det gælder ikke mindst Amalienborg, som Boligsiden.dk i 2021 har anslået vil kunne indbringe hele 547 millioner kroner, hvis det blev solgt.
Og det er endda et lidt konservativt bud.
– Palæerne ville formentlig kunne sælges for mere, så når vi taler om 547 millioner kroner, er det ikke et beløb, der skal tillægges alt for meget tyngde. Men det giver alligevel en indikation om, hvor vi ligger på skalaen prismæssigt, og dermed får vi en mulighed for at omsætte værdien til noget, der sætter beløbet i perspektiv, udtalte Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden i forbindelse med udregningen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange kongelige slotte er der i Danmark?
Der findes 17 kongelige slotte i Danmark. Otte af dem står helt eller delvist til rådighed for Kongehuset.
Hvem ejer de kongelige slotte?
Staten ejer de kongelige slotte – dog er Marselisborg Slot Kongehusets private ejendom.