'Kastanjemanden' vender tilbage

Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard i ny sæson på Netflix

Offentliggjort

Nu er der nyt fra en af de største danske krimisucceser.

Netflix har netop offentliggjort den første teaser til efterfølgeren ’Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra streamingtjenesten.

Global premiere

Kastjanemanden med Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard

Den nye sæson får premiere globalt den 7. maj og genforener efterforskerne Mark Hess og Naia Thulin, spillet af Mikkel Boe Følsgaard og Danica Curcic.

I den kommende sæson bliver de to sat på en ny, mørk sag, hvor en kvinde forsvinder efter længere tids stalking.

Sat på prøve

- Denne gang i form af en uskyldig gemmeleg, som gerningsmanden fordrejer til en ufrivillig, grusom stalking af uskyldige ofre, lyder det fra hovedforfatterne Dorte W. Høgh og Emilie Lebech Kaae.

Danica Curcic

Sagen viser sig hurtigt at trække tråde til et tidligere uopklaret drab, og spørgsmålet er, om gerningsmanden er færdig.

Samtidig bliver forholdet mellem de to efterforskere igen sat på prøve.

Serien består af seks afsnit og er baseret på Søren Sveistrups univers.

Powered by Labrador CMS