Kardashian-søstre sagsøgt: For fraværende på sociale medier

Søstrene Kardashian bliver sagsøgt for ikke at promovere deres makeup-linje nok. Foto: Facebook
Udgivet Opdateret

Det lyder som en dårlig vittighed, men den skulle være god nok. Kardashian-søstrene bliver sagsøgt for ikke at markedsføre deres makeup-linje “Kardashian Beauty” på de sociale medier

“Kardashian Beauty” har ikke været synligt nok på de sociale medier, mener et finansieringsfirma, som nu sagsøger de tre søstre – Kim, Khloe og Kourtney Kardashian for den manglende markedsføring.

Ifølge Hollywood Life har søstrene ikke tweetet eller generet “buzz” for “Kardashian Beauty”-produkterne, hvilket betød, at firmaet bag mistede op mod 180 millioner dollars i profit.

Søstrene startede deres makeup-linje i 2012, hvor den blev kaldt “Khroma”, med firmaet Boldface. Men juridiske stridigheder betød, at linjen ændrede navn til “Kardashian Beauty”. På det tidspunkt var Boldface ved at gå under.

Blev købt ud

Men så trådte firmaet Hillair Capital Management, som købte Boldface og investerede 10 millioner dollars i projektet. Men nu siger firmaet angiveligt, at søstrene stoppede med at promovere “Kardashian Beauty”, fordi de ville shoppe rundt efter en “mere lukrativ” aftale.

Søgsmålet går på kontraktbrud, bedrageri, brud på tillidsforpligtelse og uagtsom vildledning.

Hillair kræver de 10 millioner dollars tilbage, som de investerede, plus yderligere 170 millioner dollars, som de mener, deres profit ville have været, hvis Kardashian-søstrene havde markedsført makeup-linjen.

Historien melder ikke noget om, hvordan søstrene Kardashian stiller sig.

Powered by Labrador CMS