Kan stikke en kæp i hjulet på kæmpe-aftale

Harry og Meghan efter sigende indbringende fremtidsplaner skal godkendes at den britiske monark.

En del af Harry og Meghans fratrædelsesaftale er, at alle kommercielle aftaler, de måtte lave, skal forbo dronningens bord for endelig aftale. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/Buckinghan Palace/Handout via REUTERS
En del af Harry og Meghans fratrædelsesaftale er, at alle kommercielle aftaler, de måtte lave, skal forbo dronningens bord for endelig aftale. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/Buckinghan Palace/Handout via REUTERS
Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry og hertuginde Meghan har sat deres underskrifter på en efter sigende gylden aftale med streaming-tjenesten Netflix. Der skulle angiveligt være tale om en kontrakt til en værdi af mere end 600 millioner danske kroner.

Artiklen fortsætter under videoen

Men ifølge en kilde tæt på det britiske kongehus er aftalen ikke mere værd end det papir, den er skrevet på, før dronningen har godkendt den. Det skriver Mirror.

”Harry og Meghan valgte selv at fratræde som fremtrædende og arbejdende medlemmer af den kongelige familie, der har et oprigtigt ønske om, at parret finder den lykke, de mener, mangler i deres liv. Overenskomsten med dronningen inkluderer dog, at de eventuelle, kommercielle aftaler parret laver, skal drøftes i familien, inden de er gældende,” forklarer kilden til mediet.

I forbindelse med Netflix-aftalen har hertugen og hertuginden selv forklaret, at de via et nystiftet selskab vil producere blandt andet dokumentarfilm og børneprogrammer til streaming-tjenesten.

“Fokus vil være på at skabe indhold, der informerer, men også giver håb. Som nye forældre er det også vigtigt for os at lave inspirerende familieprogrammer,” har de ifølge Mirror udtalt til The Sun.

Da Meghan og Harry trådte tilbage med udgangen af marts påtog de sig også en ganske betragtelig gæld. For eksempel skal omkostningerne i forbindelse med renoveringen af Frogmore Cottage refunderes til de engelske skatteydere, som stod for finansieringen.

Gælden beløber sig til godt og vel 21 millioner kroner og aftalen lød på tilbagebetaling via en fast, månedlig ydelse.

“Såvel den kongelige familie som højtstående embedsmænd ved hoffet, vil være aldeles opmærksomme på, hvordan den lukrative Netflix-aftale fremstår i befolkningen. Ikke mindst fordi Frogmore Cottage gælden endnu ikke er indfriet, og at stedet fortsat vil være parrets base i Storbritannien,” forklarer kilden til Mirror.

Harry og Meghan bor nu i Californien, USA, hvor de netop har købt en bolig i mondæne Montecito ved Santa Barbara. I øvrigt i et kvarter hvor også højt profilerede TV-profiler som for eksempel Oprah Winfrey og Ellen DeGeneres har adresse.

Powered by Labrador CMS