Kalder Harry for skamløs
Royal forfatter lægger ikke fingre imellem i kritik af prins Harry podcast interview
Se flere fotos i galleriet ovenfor
Journalist og forfatter Robert Jobson, der blandt andet er medforfatter til bogen Diana: Closely Guarded Secret, kalder prins Harry for både pinlig og skamløs.
Det skriver Daily Star.
Det kommer efter prinsens nylige medvirken i et interview med den amerikanske skuespiller Dax Shepherd i podcasten ‘Armchair Expert’.
Kritiserer sin opdragelse
I interviewet kritiserer Harry i voldsomme vendinger den måde, han er blevet opdraget på, men forsvarer delvist sin far ved at forklare, at faderen jo blot videreførte, hvad han selv oplevede fra dronning Elizabeth og nu afdøde prins Philip i forbindelse med sin egen opdragelse.
Han beskriver samtidig sit liv som kongelig som en mellemting mellem The Truman Show og et dyr i en zoologisk have.
“At kritisere sin far samt dronningen og også prins Philip for deres evner inden for opdragelse, det synes jeg er en aldeles pinlig og skamløs opførsel. Han har lige mistet sin bedstefar. Prins Philip er netop er blevet begravet,” lyder det fra Robert Johnson under et besøg i det australske TV-program ‘Sunrice’.
“Harry smider simpelthen sin far og dronningen samt sin afdøde farfar ‘ind under bussen’,” fortsætter han.
Fortsætter på Twitter
Daily Star fortæller også, at Robert Jobson efterfølgende fortsætter sin kritik af Harry på Twitter.
“Undskyld mig – men hvor længe er det lige han selv har været forælder? Måske skulle han skrive en bog, så andre forældre kan trække på hans enorme erfaring. Af velgørende årsager selvfølgelig,” skriver han sarkastisk ifølge mediet.
Det hører dog også med, at prins Harry i interviewet forklarer, at han ikke ønsker at pege fingre eller give nogen skylden. For ham handler det om at bryde en cyklus omkring opdragelse. Om at gøre tingene anderledes og ikke videreføre noget, han selv synes er grundlæggende forkert.
Se flere fotos i galleriet ovenfor