-Jeg var i chok

Det værste Janni Ree kunne blive udsat for, var noget med højder. Og det var lige hvad der skete i Fangerne på Fortet.

Udgivet Opdateret

For Janni Ree var deltagelsen i Fangerne på Fortet en drøm.

– Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg har jo set det og fulgt med i det, siger Janni Ree til Kendte.dk.

Artiklen fortsætter efter videoen

Drømmen brast dog lidt, da hun i det, der i programmet kaldes Vovestykket, røg i seletøj og blev sendt mange meter op i luften for at krydse Fort Boyard på to stålwires.

Højder, edderkopper og slanger

På trods af at Janni Ree selv har fulgt med i Fangerne på Fortet, da det tidligere blev sendt, så havde hun ikke i tanker at takke nej til deltagelsen, selv om man kan blive udsat for lidt af hvert.

– Jeg havde sagt til dem, at jeg var bange for højder, edderkopper og slanger, siger hun og fortsætter:

– Men man ved jo ikke, hvad man skal udsættes for.

Hun forklarer, at hun og de to makkere på holde Amalie Szigethy og Frederik Fetterlein var fuldstændigt uvidende omkring, hvilke udfordringer de bliv sat til.

Så snart kameraet kørte, blev en af holdets deltager valgt ud til en udfordring uden nogen viden om, hvad der skulle ske.

Lidt viden havde Janni Ree dog om sit Vovestykke.

Fordi inden hun blev sendt op i højderne, fik hun og Amalie Szigethy seletøj på.

– Først tænkte jeg: ‘Det kan jeg sgu godt klare. Jeg har jo sele på’. Men så da vi skulle ud på det vaklende bræt, og jeg så den stålwire, jeg skulle gå på, fik jeg det fysisk dårligt. Jeg turde ikke kigge ned, og jeg så bare søjler og tigre under os, og tænkte på, at der kun skulle et ryk til, så hang vi der, siger hun.

Det er tydeligt at se i programmet, at Janni Ree er meget presset over opgaven, som hun også ender med at bakke ud af på grund af frygt.

– Jeg var i chok. Det er jo ikke noget, man kan gøre noget ved. Det er jo en fobi, siger hun.

Blev syg af grønt vand

I en af de andre dyste tiltrækker Janni Ree sig også en del opmærksomhed.

For at teste holdenes samarbejde skal de fragte vand frem til tre cylindere. Når der er vand nok i dem alle tre, kommer en nøgle til syne.

I starten af dysten blev der mestendels skreget meget på Janni Rees hold.

– Jeg var rystet over, at vandet bare blev hældt ud over os. Det var isnende koldt. Så jeg skreg og fik noget af det vand, der var helt grønt, ind i munden, siger hun.

Det har ifølge hende selv resulteret i sygdom.

– Da jeg kom hjem, var mine infektionstal helt høje, og jeg er overbevist om, at det var det der grønne vand, for jeg blev virkelig syg, siger hun.

Selv om det i programmet kommer frem, at Janni Ree har det dårligt over vandet, fordi hun ikke vil have ødelagt hår eller make-up, så var det altså ifølge hende selv mere situationen, der gjorde hende chokket.

– Det tog lige lidt tid, inden vi fandt melodien Amalie og jeg. Og så var Fetterlein ikke så god til at sigte, så vandet sprøjtede ud over os. Vi var jo drivvåde, siger hun.

Selv om Janni Ree, Amalie Szigethy og Frederik Fetterlein ikke vinder vanddysten, så revancherer Janni ved at slå Stephanie i en dyst.

– Tænk sig at sådan en gammel hund som mig på 50 år vinder over en tidligere poledanser, siger Janni Ree.

Overrumplet af oplevelsen

På trods af de mange udfordringer har Janni Ree absolut ikke fortrudt, at hun sagde ja til deltagelsen.

– Vi havde det så sjovt. Vi grinte meget, siger Janni Ree.

Generelt blev der grinet rigtig meget af modstanderholdet bestående af Didde, Stephanie og Cengiz fra Familien fra Bryggen. Men deres attitude tog også pusten lidt fra Janni Ree.

– Jeg når nærmest ikke at sige noget i det program, og jeg plejer ikke at være bleg for en kommentar. Jeg virker nærmest helt døvstum i programmet.

– Jeg tror bare, at jeg var helt overrumplet. De er jo voldsomme. Vi blev næsten helt bange for at vinde en dyst, for tænk hvis de ville banke os bagefter, siger hun grinende og medgiver, at de aldrig kunne finde på det.

Hun ville gøre det igen, hvis hun fik chancen for at deltage i endnu en omgang af Fangerne på Fortet.

– Jeg er mega glad for, at jeg har deltaget, og jeg ville gerne stille op igen, siger hun og fortsætter:

– Fetterlein og Amalie har begge prøvet at være med før, men det har jeg ikke, så jeg tror, at jeg ville være mere afslappet næste gang. Jeg var bare så overrumplet, men jeg ville have mere styr på det næste gang, for så ved jeg, hvordan det er.

Om der bliver en næste gang for Janni Ree må tiden vise.

Fangerne på Fortet bliver sendt hver mandag klokken 20.00 på TV 3.

Powered by Labrador CMS