-Jeg sad i en sø af tårer

Året, der gik, har for Stéphanie Surrugue som altid været hæsblæsende.

Den 44-årige journalist og udenrigskorrespondent ser tilbage på et 2021, hvor hun efter fem år i udlandet og 15 år i et limbo mellem hjem har fundet en base i Danmark.

Og så har hun lært, at bølgen af MeToo langtfra er skyllet helt over os endnu.

Læs Stéphanie Surrugue, der er vært på DR's nytårsprogram "Året der gik", fortælle om sit 2021:

Hvad har været de mest mindeværdige oplevelser for dig i det forgange år?

- At flytte til Danmark. Den 25. april sad jeg på et fly ud af Paris i en sø af tårer, men også med kæmpe sommerfugle i maven, siger hun.

- Jeg har boet i udlandet i fem et halvt år. Jeg ville gerne tilbage til Danmark, men det var også med blandede følelser, at jeg pakkede mit liv ned i Paris.

- Jeg fortsætter med at dække udlandsstoffet, men bare det at have base i Danmark giver en hel anden kontakt med venner og familie.

Hvad har været årets højdepunkter?

- Jeg har to højdepunkter. De måneder, vi havde i løbet af sommeren, hvor der var en følelse af, at livet var vendt tilbage til før corona, var så dejlige.

- Mit første corona-år tilbragte jeg i Frankrig, hvor vi ikke kun havde nedlukninger, men også regulære udgangsforbud ad to omgange. Og det var virkelig voldsomt for en rejsende, frihedselskende type som mig, siger Stéphanie Surrugue.

- Og så har jeg købt en lejlighed. Jeg har ligget i flytterod i nærmest 15 år, hoppet fra den ene lejelejlighed til den anden, haft depotrum i forskellige lande og været den irriterende type, der har haft ting liggende på folks lofter.

- Jeg har altid været rædselslagen for at købe et sted. Men der er jeg blevet ældre og har skiftet perspektiv og synes i virkeligheden, det er en kæmpe frihed at have købt en lejlighed. Jeg ved godt, det kan lyde patetisk at erklære sig voksen i en alder af 44 år, men det er det, jeg må konstatere, der er sket.

Hvilke nedture har der været?

- At skulle sige farvel til venner og familie i Frankrig. Der var så mange tårer involveret, at vi til sidst blev nødt til at grine af det, for vi opførte os, som om jeg skulle flytte til verdens ende. Jeg flyttede jo bare en lille flyvetur væk.

Hvad har du lært i eller af det år, der er gået?

- Som kvinde har jeg lært, at MeToo-bølgen kommer til at vare meget længere, end vi nok alle sammen havde regnet med.

- Vi er ekstremt langt fra at finde en måde at få talt sammen om tingene på uden at råbe og skrige ad hinanden. Og så tror jeg, der er rigtigt mange kvinder, som stadigvæk går og gemmer på oplevelser, som de ikke kan lide at tale om - blandt andet af hensyn til deres karriere. Det ved jeg, fordi jeg selv kender kvinder, der gemmer på oplevelser, fordi de er nervøse for at stå frem.

Hvad vil du gøre mere af næste år?

- Være mere hjemme. Jeg er begyndt at nyde at være flyttet til Danmark, men jeg har lige set på min rejsekalender for 2022, og det ser fuldstændigt vanvittigt ud. Jeg har opsparet to måneders orlov, som jeg sammen med min redaktør har prøvet at få presset ind, men det er der ikke tid til før 2023.

- Og så vil jeg selvfølgelig træne noget mere. Jeg tror ikke på nytårsforsæt, men det er mit. Jeg skal have trænet noget mere, for det er godt for mit hoved.

Hvad vil du gøre mindre af næste år?

- Ryge. Jeg stoppede under corona i flotte otte måneder, men så var jeg ude at spise med Søren Pind og Mads Steffensen. De skulle festryge klokken to om natten, og det skulle jeg også, og så faldt jeg i igen. Jeg holder dem personligt ansvarlige for det, griner hun.

Hvad ser du frem til i 2022?

- Jeg ser frem til at dække det franske præsidentvalg. I 2022 vil jeg have dækket samtlige præsidentvalg i Frankrig i 20 år. Jeg dækkede mit første som praktikant på Politiken i 2002.

- Det er mit foretrukne journalistiske stofområde, fransk politik og kultur. Fransk politik kan være en virkelig vild omgang, med et som oftest spraglet persongalleri, men også med nogle dagsordener, som er vigtige for EU og Danmark.

Hvilke projekter venter dig i 2022?

- Jeg skal i gang med at lave en større programserie, hvor jeg skal rejse til alle mulige - og også lidt umulige - ender af verden.

- Det bliver et eventyrligt projekt og muligvis noget af det mest interessante og udfordrende, jeg har gjort i mit liv. Lige nu går vi bare og beder til, at corona ikke ender med at lukke grænserne, når jeg skal ud at rejse på seks kontinenter.