-Jeg minder om min rolle

André Babikian og hans karakter i serien "Sommerdahl" er på ét særligt punkt meget ens. - Flemming siger heller ikke så meget, når der ikke er noget at sige

André Babikian og Peter Mygind spiller bedste venner og politimakkere i 'Sommerdahl'. Det er et venskab, der fortsætter, også når kameraerne er slukkede. - Man bliver venner, og man deler ting med hinanden, når man er sammen så intenst. André kender alt til mine op og nedture, fortæller Peter Mygind. (Pressefoto).
André Babikian og Peter Mygind spiller bedste venner og politimakkere i "Sommerdahl". Det er et venskab, der fortsætter, også når kameraerne er slukkede. - Man bliver venner, og man deler ting med hinanden, når man er sammen så intenst. André kender alt til mine op og nedture, fortæller Peter Mygind. (Pressefoto).
Udgivet Opdateret

André Babikian skildrer politiefterforskeren Flemming Torp i serien "Sommerdahl", der netop nu ruller over skærmen på TV 2 Charlie om søndagen.

På nogle områder minder de to om hinanden, fortæller André Babikian. En observerende type, der ikke siger så meget, når der ikke er noget at sige.

- Jeg har svært ved at spille skuespil i den virkelige verden. Jeg har svært ved at smalltalke.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige, og alt hvad jeg siger, synes jeg, lyder topdumt.

Indre kamp

Krimiserien udspiller sig en sommer i Helsingør. André Babikian spiller politiefterforsker Dan Sommerdahls makker, Flemming Torp. 

Flemming er forelsket i sin makkers og bedste vens ekskone. Han kæmper med at være både en god ven og en god kæreste.

André Babikian er netop nu aktuel i den tredje sæson af DR-dramaet 'Borgen', samtidig med at han kan ses i 'Sommerdahl' på TV 2 Charlie. (Pressefoto).
André Babikian er netop nu aktuel i den tredje sæson af DR-dramaet "Borgen", samtidig med at han kan ses i "Sommerdahl" på TV 2 Charlie. (Pressefoto).

Og det indebærer jævnligt at træde meget varsomt.

- Jeg synes, rollen passer godt til mig - sådan lidt tilbageholdende og ti procent reserveret, fortæller han og fortsætter:

- Flemming siger heller ikke så meget, når der ikke er noget at sige. Til gengæld er han relativt velovervejet, når han endelig siger noget - det passer meget godt til mig.

10 års pause

Inden den 49-årige skuespiller fik jobbet som Flemming Torp, havde han en pause fra skærmen i ti år. Den sidste rolle, han havde, var i DR-dramaet "Livvagterne", der blev sendt i 2009 til 2010.

Siden da har han kastet sig over alt muligt andet end skuespillerfaget. Ud over at være coach og konsulent er han medejer af restaurant H15, der ligger på Halmtorvet i København

Rollen i "Sommerdahl" blev han tilbudt, da casteren på serien ofte spiser frokost på hans restaurant.

- Hvis ikke jeg meget tilfældigt blev inviteret til casting på den her serie, så er jeg ikke sikker på, jeg nogensinde havde lavet noget skuespil igen. Jeg havde i hvert fald ikke selv opsøgt det, siger han.

Stor gensynsglæde

Selv om han i de ti år har nydt at være sin egen chef og lave noget andet, var det med glæde, at han valgte at genoptage skuespillet, da han blev tilbudt rollen som Flemming Torp.

- Det er et springbræt til at komme ind i skuespillerverdenen igen – og det er jeg glad for, fortæller han.

Siden sit combeack i "Sommerdahl" har skuespilleren fået en rolle i fjerde sæson af "Borgen", der netop nu bliver vist på DR.

- Det er fedt at få lov igen at bruge mit gamle håndværk, som jeg virkelig brænder for, lyder det fra André Babikian.

"Sommerdahl" sendes på TV 2 Charlie hver søndag klokken 20.50.

Powered by Labrador CMS