- Jeg kan næsten ikke tale

Ifølge Mary Fonden føler 22 procent af unge 16-24-årige sig svært ensomme

Offentliggjort Sidst opdateret

En meget berørt kronprinsesse Mary kunne næsten ikke få ordene frem, da hun torsdag formiddag gik på talerstolen under Mary Fondens konference om ensomhed og mistrivsel blandt unge.

Det skriver Billed-Bladet. 

Begyndte åbningstale 

- God formiddag allesammen. Jeg kan næsten ikke tale... det teaterstykke gik lige i hjertet, og virkelig rørte mig, så jeg har følelser helt herop til, lød det med let skælvende stemme og blanke øjne fra kronprinsesse Mary ifølge Billed-Bladet.

Torsdag formiddag begyndte hun sin åbningstale ved konferencen.

Ensomhed og desperation 

- Jeg tror, vi allesammen er bange for at føle det, som hun følte til festen, fortsatte kronprinsessen med henvisning til opvisningen af et uddrag fra teaterstykket "Kunsten at være okay" fra Nørrebro Teater.

Stykket handlede om en ung kvindes ensomhed, desperation og selvmordstanker under en ungdomsfest.

Ifølge Mary Fonden føler 22 procent af unge 16-24-årige sig svært ensomme. 

Kronprinsesse Mary deltager i konferencen 'Billeder på ensomhed' i Odense torsdag den 11. maj 2023.
Kronprinsesse Mary deltager i konferencen 'Billeder på ensomhed' i Odense torsdag den 11. maj 2023.
Powered by Labrador CMS