Janni Ree udsættes for chikane

Sagen ligger nu hos anklagemyndigheden

Offentliggjort Sidst opdateret

Under skilsmissen fra Karsten Ree brød flere relationer sammen for Janni Ree. 

Ifølge realitystjernen har kvinder fra hendes tidligere omgangskreds efterfølgende deltaget i det, hun beskriver som en målrettet hetz mod hende.

Janni Ree må lægge ryg til smædekampagner mod sin person.

Konkrete episoder

- Der er meget misundelse. Jeg oplever kvinder, der rotter sig sammen og laver smædekampagner på sociale medier. De tænker, så kan de få ram på mig, forklarede den 56-årige realitystjerne til Kendte.dk ved pressemødet for ‘Divaer – stærkere sammen’ på streamingtjenesten Prime Video.

Hun peger på konkrete episoder.

Tætte relationer

- Nogen har sågar forsøgt at lave en podcast imod mig for at ødelægge min karriere, lød det videre.

Ifølge Janni er der tale om de samme personer, som hun tidligere har haft tætte relationer til.

- De prøver at ødelægge mit navn, og det er jo direkte chikane og ondskab. Hvis man siger, at man ikke længere ønsker at have dem i sit liv, så vil de have hævn, fortsatte hun.

Janni Ree og Linse Kessler taler om alt i ny realityserie.

En lige højre

Linse Kessler reagerede også.

- Hate på nettet kan jo ikke undgås, men de tør jo ikke komme over og sige det til os selv. Så får de nemlig en lige højre, slog hun fast.

Ifølge Janni er sagen nu politianmeldt.

- Og nu ligger den hos anklagemyndigheden, sagde hun.

Powered by Labrador CMS