Italiensk date gik helt galt

Mai Manniche rejste til Capri for at møde en potentiel romance, men blev mødt af jalousi og drama

Mai Manniche tog en chance og fløj til Capri for at møde en mand, hun aldrig havde mødt før. 

Forventningerne var høje, det kunne have været hendes 'Superman', men virkeligheden blev en anden.

- Well, lad mig bare sige, hans temperament nok er for italiensk og dramafyldt for mig, og jalousi dur ikke, siger den er 41-årige smykkedesigner til kendte.dk på vej til Danmark.

Mai Manniche

Tog en chance

- Så den date kommer der ikke mere ud af. Men sådan er det – man ved aldrig, hvad livet bringer. Jeg tog en chance og mødte en masse andre søde mennesker (og andre mænd). Jeg havde jo heller ikke mødt ham før, kun talt, så det var lidt en chance at tage, tilføjer hun.

Livets oplevelser

På Instagram reflekterer Mai Manniche over sit italienske eventyr.

- Capri har været en oplevelse for livet. Daten gik dog ikke lige som forventet – og sådan er det. Jeg tog en chance – greb den og kastede mig ud i livets oplevelser. Italienere er nok lidt mere dramatiske, end jeg lige forventede – og mere har jeg ikke at sige til det."

- Vi ses i Danmark.

Ser lyst på det

Trods skuffelsen lægger Mai ikke skjul på, at hun fik noget ud af turen.

Hun mødte både nye bekendtskaber, fik masser af oplevelser med hjem og understreger, at hun ser lyst på tilværelsen fremover.

Powered by Labrador CMS