Ingvar Cronhammar er død

Billedhugger Ingvar Cronhammar, kunstneren bag blandt andet Elia, er død her til morgen

Billedhugger Ingvar Cronhammar er død. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: Herning Folkeblad.

Billedhugger Ingvar Cronhammar, Lundhuse ved Herning, er død her til morgen.

Det skriver Herning Folkeblad.

Han blev 73 år.

Han blev født i svenske Hässleholm 17. december 1947.

Han blev uddannet billedhugger fra Aarhus Kunstakademi i årene 1968-1971.

Gennembruddet kom i 1988 med den ildevarslende skulptur, “The Gate”.

Siden blev det til store, markante værker med “Elia” i Herning fra 2001, som det allerstørste.

Ingvar Cronhammar blev Ridder af Dannebrogsordenen i 2007, hvilket han var umådeligt stolt af.

Han efterlader sig ægtefællen Inger, tre børn og syv børnebørn.

Powered by Labrador CMS