Ingen beviser mod Rammstein-forsanger

Efter anklager om blandt andet seksuelle overgreb er der i efterforskning ikke fundet nogen beviser mod Rammstein-forsanger, Till Lindemann

Udgivet Opdateret

Efterforskningen af forsangeren i det tyske band Rammstein, Till Lindemann, er blevet lukket.

Det sker, efter Till Lindemann tidligere på året af flere kvinder blev anklaget for seksuelle overgreb og distribution af narkotika til koncerter.

Det oplyser anklagere i Berlin ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ingen beviser

Den indledende efterforskning førte ikke til nogen beviser, og der vil ikke blive rejst tiltale, lyder det i en udtalelse fra anklagerne.

Efterforskningen blev indledt i juni måned af offentlige anklagere i den tyske hovedstad.

Her oplyste en talsperson for anklagerne, at efterforskningen blev indledt på eget initiativ samt på henvendelse fra "tredjeparter". Det er personer, som ikke direkte er involveret i de påståede hændelser.

Till Lindemann er forsanger i det populære tyske band Rammstein. (Arkivfoto).
Till Lindemann er forsanger i det populære tyske band Rammstein. (Arkivfoto).

Påstod sig bedøvet og misbrugt

Beskyldningerne målrettet Till Lindemann drejede sig om seksuelle overgreb og misbrug af hans magtposition. Blandt andet skulle unge kvinder ifølge beskyldningerne være blevet udvalgt under koncerter og bedt om at komme til efterfest.

Ifølge nogle af kvinderne var der efterfølgende foregået seksuelle handlinger, efter at de havde fået bedøvende stoffer.

Advokater for Till Lindemann afviste også dengang beskyldningerne.

Koncerter aflyst

Efter beskyldningerne kom frem, besluttede pladeselskabet Universal Musical Group at suspendere alle markedsførings- og reklameaktiviteter for bandet.

Dengang lød det, at suspenderingen gjaldt på ubestemt tid.

Beskyldningerne medførte også, at efterfester til en række Rammstein-koncerter i München blev aflyst.

RAMMSTEIN

I 1993 beslutter den dengang 26-årige Richard sig til at danne sit eget tysksprogede rockband. Han vil bringe maskiner og hårde guitarer sammen. Det er grundideen for projektet "Rammstein".

Og i 1994 begynder Kruspe, Riedel og Schneider at arbejde på et fælles projekt. For ikke at blive for belastet af at synge og skrive tekster, søger initiativtageren Kruspe en egnet sanger, og valget falder på Till Lindemann, hvis kraftfulde stemme og udtryksfulde tekster passede til projektet. Senere kom Paul og Christian med.

Navnet 'Rammstein' kaldte de bandet efter en flytragedie som fandt sted i 1988, hvor tre jet-fly kolliderede under et flyshow på den amerikanske luftbase Ramstein som ligger i bandets hjemland, Tyskland. Rammstein kaldte sig 'Rammstein-Flugschau' efter Ramstein-luftshowkatastrofen i 1988 i Tyskland. På det tidspunkt var det den dødeligste luftopvisningsulykke i historien. Efter at bandet blev populært, nægtede bandmedlemmerne i første omgang forbindelsen, bange for at blive dømt over alvoren af ​​det.

Kilde: Wikipedia

Bandet gav i begyndelsen af juni to koncerter på Dyrskuepladsen i Odense foran tusindvis af danskere.

Powered by Labrador CMS