Ikoniske skuespillere hader hinanden

Til trods for, at både John Travolta og Tom Cruise er tro mod Scientology-bevægelsen, så har de to stjerner angiveligt intet til over for hinanden. Det skulle angiveligt handle om, at Cruise har fået tildelt en særlig medalje.

Udgivet Opdateret

Det er velkendt, at John Travolta og Tom Cruise er tro mod Scientology-religionen.

Sammenlagt har de to været nomineret til fem Oscar-statuetter – men der er ingen af dem, der har vundet den forjættede filmpris.

Både Tom Cruise og John Travolta har ellers ganske mange store præstationer på filmlærredet bag sig – men er altså hidtil blevet verfet væk, når vinderne skulle kåres.

John Travolta har vundet en enkelt Golden Globe-pris for “Get Shorty”, mens Tom Cruise har høstet hele tre Golden Globe-priser – senest for 1999-filmen “Magnolia”.

Voldsomt had er begrundet i jalousi

Mission Impossible-stjernen har også vundet en anden pris, og det er åbenbart her, hele humlen til de to skuespilleres had til hinanden skal findes.

For ifølge Daily Mail og en række andre udenlandske medier, så er det en slet skjult hemmelighed, at Tom Cruise og John Travolta ikke ligefrem er på julekort med hinanden.

Angiveligt har de to hadet hinanden i mange år – og det skulle have udgangspunkt i den Scientology-religion, som de ellers begge er en del af.

I 2008 blev Tom Cruise – der også økonomisk er en stor bidragyder til den spektakulære trosretning – tildelt Scientology-kirkens højeste anerkendelse – The Medal of Valor.

En del af Cruises personkreds i årevis

Det skulle have fået John Travolta til at fare i blækhuset – fordi han ifølge Daily Mail føler sig forbigået af kirken.

Gisningerne fremsættes af en Brendan Tighe, som har været en del af personkredsen omkring Tom Cruise gennem mange år.

Scientology-kirken tager skarp afstand til udtalelserne – og omtaler Brendan Tighe som en person, der er blevet udstødt af kirken, og som derfor har et personligt og ubegrundet vendetta mod Scientology.

Powered by Labrador CMS