I sorg over dødsfald

Den tidligere konge af Grækenland kalder prins Philip for bemærkelsesværdig

Kong Konstantin var via kong George I af Grækenland i familie med nu afdøde prins Philip. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/Scanpix
Kong Konstantin var via kong George I af Grækenland i familie med nu afdøde prins Philip. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/Scanpix
Udgivet Opdateret

Den tidligere konge af Grækenland, Konstantin II, der er gift med danske eks-dronning Anne Marie, har har nu også sendt sine kondolencer i anledning af prins Philips død.

Prins Philip og kong Konstantin var i familie via deres fælles stamfader kong George I af Grækenland.

Vil blive savnet af alle

Kong Konstantins kondolencer er ifølge Royal Central udsendt via AP.

”Prins Philip var en bemærkelsesværdig mand, der dedikerede hele sit liv til sine pligter og til at tjene for sit land og Commonwealth. Min sorg er endnu dybere på grund af vores nære familiebånd. Han vil blive dybt savnet af os alle.

Han var en mand med stor karakter, der vil blive husket for sit fremsyn, skarpe humor og sin konstant opmuntrende støtte til dronning Elizabeth II,” lyder det i erklæringen.

Først Frankrig så Storbritannien

Prins Philip blev født på den græske ø Korfu som søn af prins Andreas af Grækenland og Danmark og prinsesse Alice af Battenburg.

Efter kongefamilien blev forvist fra Grækenland boede familien først i Frankrig inden den rykkede til Storbritannien.

Kong Konstantin II og dronning Anne-Marie boede også i London gennem flere årtier, inden parret flyttede tilbage til Grækenland i 2015.

Prins Philip gik bort den 9. april i en alder af 99 år.

Powered by Labrador CMS