I familie med Villy Søvndal: -Jeg vil vinde Den store bagedyst

- Jeg går helt sikkert efter at vinde Den store bagedyst, siger 28-årige Jesper Søvndal fra Kolding.

Udgivet Opdateret

28-årige Jesper Søvndal fra Kolding er én af de 10 deltagere i den nye sæson af “Den store bagedyst”.

Han er i familie med politikeren Villy Søvndal, der stiller op til regionsrådsvalget i Region Syddanmark.

Jokede med deltagelse

Jesper Søvndal og nogle venner har i flere år joket med om han ikke skulle deltage i programmet:

– Nu tænkte jeg, at nu skulle det være. Jeg meldte mig. Og så fik jeg en henvendelse fra DR om, at jeg skulle til casting. Og så begynder jeg at bage rigtigt meget, sådan for at øve mig, fortæller Jesper Søvndal til Kendte.dk.

Han fortæller. at der blev bagt på bagedyst-niveau:

– Før har jeg lavet almindelig hjemmebag. Men da jeg fik at vide, at jeg skulle til casting, begyndte jeg at øve mig på mere avancerede teknikker, forklarer Jesper Søvndal.

Hvad er dine forventninger til Den store bagedyst?

– Det er helt klart, at blive bedre til at bage og udfordre mig selv på konkurrence-ting. Det skal blive spændende om min deltagelse kan åbne nogle døre til helt nye oplevelser. Det med konkurrencer synes jeg er vildt sjovt, siger Jesper Søvndal til Kendte.dk.

Troede han skulle være bager

Han troede i sine “unge” dage, at han skulle være bager:

– I 8. klasse troede jeg, at jeg skulle være bager eller konditor. Jeg var i praktik hos en bager og fik også tilbudt en læreplads. Men så tænkte jeg, at jeg tager lige gymnasiet og så fik jeg helt andre drømme, forklarer Jesper Søvndal.

Hvad er du bedst til at bage?

– Helt klar macarons. De sidder lige i skabet, siger Jesper Søvndal.

Vinder du Den store bagedyst?

– Jeg går helt sikkert efter at vinde Den store bagedyst. Det er konkurrence-genet i mig, der gør at det er målet, slutter Jesper Søvndal.

Den store bagedyst har premiere på DR1 den 4. oktober.

Powered by Labrador CMS