Hvem er prins Harry? Få hele historien om briternes svar på prins Joachim

Han har oplevet masser af modgang i sit liv - ikke mindst, da hans mor omkom ved en tragisk ulykke i 1997. Men hvem er prins Harry? Læs alt om den karismatiske lillebror, søn, prins, eks-soldat og mand her.

Hvem er prins Harry egentlig – ud over at være søn af prinsesse Diana? KLIK PÅ BILLEDET HER – OG SE GALLERIET AF DEN CHARMERENDE BRITISKE PRINS. Arkivfoto: Kensington Palace/Scanpix
Hvem er prins Harry egentlig – ud over at være søn af prinsesse Diana? KLIK PÅ BILLEDET HER – OG SE GALLERIET AF DEN CHARMERENDE BRITISKE PRINS. Arkivfoto: Kensington Palace/Scanpix
Udgivet Opdateret

Navnet er i Henry Charles Albert David – og på den måde er hans “normale” navn et kælenavn – britiske prins Harry.

Han er Storbritanniens svar på vores egen prins Joachim – forstået på den måde, at han som lillebror aldrig reelt kommer i nærheden af at blive konge.

Prins Harry er nummer seks på den royale regneblok i forhold til arvefølgen til den britiske trone – en arvefølge, som suverænt føres af først prins Charles og dernæst prins William.

Det virker nu ikke til at have taget modet fra den rødhårede er blevet en voksen herre. Men hvem er prins Harry egentlig?

Barnebarn til Storbritanniens nuværende regent

Prins Henry af Wales, som altså er det officielle navn og titel, blev født 15. september 1984.

Han er den yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana – og han er barnebarn til dronning Elizabeth.

Som kongelig har prins Harry egentlig intet efternavn – dog anvendes Mountbatten-Windsor undertiden som et sådant.

Prins Harry blev født på St. Mary’s Hospital i London som den anden og yngste søn af Charles og Diana. Prinsens eneste bror, William, var blevet født to år forinden.

Fulgte i sin onkels militære fodspor

Harry er uddannet fra forskellige skoler i England, blandt andet det prestigefyldte Eton College.

Han har i modsætning til sin storebror en militær karriere som løjtnant i kavaleri-regimentet Blues and Royals.

Det blev 28. februar 2008 offentligt kendt, at han havde deltaget i kamphandlinger mod Taliban i Afghanistan under et 10 uger langt ophold i Helmand-provinsen.

Prinsen har været udsendt ad flere omgange

Han fulgte dermed i sin onkel, prins Andrews, fodspor, idet denne var soldat under Falklandskrigen.

I 2012 var den dengang 28-årige prins Harry udsendt til Afghanistan i flere måneder. Han arbejdede som co-pilot på en af hærens Apache-helikoptere, hvor han fløj rundt i den sydlige del af Helmand-provinsen – et område styret af Taliban.

Året efter indrømmede prinsen, at han havde dræbt Taliban-krigere under sin udsendelse.

Netop den information var med til at forhøje sikkerheden omkring prins Harry – og nu Meghan Markle – i almindelighed, og det britiske kongehuset og brylluppet i 2018 i særdeleshed.

Kongehuset opfordrede til ordentlighed

Efter at det amerikanske medie Drudge Report havde afsløret prinsens tilstedeværelse i Afghanistan, blev han evakueret af hensyn til både sin egen – og soldaterkammeraternes – sikkerhed.

Den 8. november 2016 bekræftede Kensington Palace, at prins Harry var “et par måneder” inde i et forhold til den amerikanske skuespiller Meghan Markle.

Her opfordrede kongehuset samtidig til, at Meghan Markle og hendes familie blev behandlet ordentligt – ikke mindst af pressen og medierne.

I september 2017 havde prins Harry og Meghan Markle deres første offentlige optræden sammen.

Prinsen blev forlovet en sen dag i november

Det skete ved et officielt kongeligt engagement i forbindelse med åbningsceremonien ved Invictus Games i candaiske Toronto.

Den 27. november 2017 meddelte Clarence House og Kensington Palace, at prins Harry og Meghan Markle var forlovet.

Brylluppet bliver afviklet lørdag 19. maj 2018.

Og hvordan er det så lige, at et møde mellem en britisk prins og en amerikansk skuespiller bliver realisteret?

Blev smedet sammen af en fælles ven

I dette tilfælde skete det via en fælles ven – og det er jo ikke første gang i verdenshistorien, at et forhold indledes ad den vej.

Meghan Markles bedste ven, Markus Anderson, som hun ofte refererer til på sociale medier som sin “partner in crime”, har arbejdet som tjener på de en række eksklusive klubber i London.

Da han flyttede til Toronto, mødte han “Suits”-skuespilleren, og de to blev hurtigt tætte venner.

Men Markus Anderson kender også den britiske prins fra sine London-dage, og da Harry ifølge “Us Weekly” i oktober 2016 besøgte byen for at promovere “Invictus Games”, introducerede deres fælles ven dem for hinanden.

Prins Harry er mest populær i kongehuset

Og resten er historie, som man siger.

Det har da også vist sig, at briterne har taget virkelig godt imod Meghan Markle.

En ny meningsmåling viser nemlig, at både Meghan Markle og prins Harry i forvejen er yderst populære. Det skriver magasinet Hello.

Prins Harry er den mest populære person med 32 procent. Meghan Markle følger efter på andenpladsen med 29 procent.

Herefter kommer prinsesse Beatrice og prins Philip efterfulgt af hertuginde Catherine med 13 procent af stemmerne.

Årsagen til, at Meghan Markle er så populær skyldes, at hun er jordnær og feminist.

Flytter ind i et kongeligt kollektiv

Efter vielsen rykker parret ind i en fuldstændig nyrenoveret hjem på Kensington Palace.

En form for kongeligt kollektiv, kan man nærmest sige.

Måske får det betegnelsen kollektiv til at blegne en kende, når man noterer sig, at der er hele 21 værelser i den lejlighed, som 33-årige Harry og 36-årige Meghan indtager.

Huset er helt klart en god begynder-bolig for en lille familie.

Der er kongelige naboer rundt på hele matriklen

Desuden er lejligheden – der har nummer 1 – forbundet med et andet prinsepars lejlighed.

Det er naturligvis prins William og hertuginde Kate, som bor i lejlighed 1A, hvor også deres tre små børn naturligvis residerer.

Der bor også en række andre royale par i de enorme bygninger, som Kensington Palace reelt udgøres af.

Men ægteskabet bliver en kamp for prins Harry og Meghan Markle.

Royal forfatter frygter at ægteskabet ikke vil holde

Tidligere har en synsk kvinde forudsagt, at de to slet ikke ville nå at blive gift – og nu melder en kender sig i koret.

Så skarpt falder ordene fra Andrew Morton, der er ekspert i det britiske kongehus.

Han står bag flere bøger om de britiske royale – og har eksempelvis skrevet flere biografier om prinsesse Diana.

– Jeg er alvorligt bekymret for, om ægteskabet vil holde, for det kommer til at kræve masser af hårdt arbejde, understreger Andrew Norton i et interview med tv-stationen Channel 7.

Meghan vil givetvis gerne ændre Harrys vaner

Andrew Morton lægger i interviewet vægt på, at både Meghan Markle og prins Harry kommer fra ustabile familier.

Desuden peger han på, at Meghan Markles første ægteskab blot varede to-tre år, før det blev afsluttet.

– Jeg er overbevist om, at hun vil gøre meget for at ændre nogle af prins Harrys vaner. Hun er jo til yoga, avocado, til nødder og andre sunde sager, erklærer Andrew Morton ifølge australske News.com.au.

Ikke alt er dog mørke skyer, for meget tyder på, at parret snart vil forsøge at få børn.

Parret ønsker helt klart at stifte en lille familie

– Meghan Markle er i 2018 36 år og prins Harry 33 år, og han har tidligere udtalt, at han ønsker at stifte familie, konkluderer Andrew Morton.

Det er en anden hof-reporter enig i – men Katie Nicholl tror nu ikke på de dommedagsprofetier, som Andrew Morton lancerer.

– Mine kilder fortæller mig, at prins Harry er særdeles opsat på at stifte familie, og at det gerne må ske kort efter det royale bryllup, udtaler Katie Nicholl til magasinet Hollywoodlife.

Og det er set før – det der med, at først kommer ægteskabet, så følger den lille nuttede baby i barnevognen.

Hele landet har diskuteret mental sundhed

I et interview, som prins Harry gav sidste år til Bryono Gordon, skabte efterfølgende store overskrifter i stort set alle de britiske aviser.

I den britiske podcast har prins Harry nemlig for første gang nogensinde talt åbent om sorgen efter prinsesse Dianas død.

Det fik hele Storbritannien til at diskutere mental sundhed.

Prins Harry var kun tolv år gammel, da hans mor omkom i en af de mest omtalte bilulykker nogensinde.

Fik anbefalet at gå til psykiater af storebror

Alligevel tog det næsten to årtier, før han søgte hjælp, fordi han med egne ord “lukkede ned for alle sine følelser”.

– Min måde at bearbejde det på var at stikke hovedet i sandet og nægte nogensinde at tænke på min mor, fordi hvad skulle det hjælpe?, lyder det i interviewet.

Efter pres fra broderen prins William og hans kone, begyndte Harry dog at gå til en psykiater, og det har langsomt men sikkert hjulpet ham igennem sorgen.

Premierminister Theresa May udtalte efter portrættet, at interviewet markerer et “meget vigtigt øjeblik”, og i en kronik i The Telegraph skriver den ellers temmelig kendte psykiater Simon Wesseley følgende:

– Jeg tror, at han på bare 25 minutter har opnået mere, end jeg har i løbet af 25 år. Han er en utrolig stærk rollemodel, og han en rækkevide, som vi kun kan drømme om.

Hun fik sig en fantastisk overraskelse

I et TV-interview med BBC-journalisten Mishal Husain afslørede den da 33-årige prins og hans tre år ældre kæreste, at han friede til hende, mens han var i gang med at lave mad i sit hjem Nottingham Cottage på Kensington Palace.

– Han forsøgte at stege en kylling, og det var bare en fantastisk overraskelse, fortalte en lykkelig og meget forelsket Meghan Markle ifølge Daily Mail, da parret gik på TV-skærmene omkring klokken 19 dansk tid.

Meghan Markle tilføjede, at det var ”sødt, naturligt og meget romantisk”, og at frieriet skete på en ”helt almindelig aften” for parret.

Meghan Markle fik en helt speciel ring

– Hun lod mig ikke engang blive færdig, før hun spurgte, om hun måtte svare. Så svarede hun “ja”, så krammede vi, og så havde jeg en ring, som hun fik, har prins Harry udtalt.

Og det er ikke en hvilken som helst ring, som prins Harry har sat på Meghan Markles venstre ringfinger.

Den smukke forlovelsesring, som det forelskede par fremviste i The Sunken Gardens ved Kensington Palace, består af to yderdiamanter, som var en del af prinsesse Dianas smykkesamling.

Desuden indeholder forlovelsesringen også en central diamant, der er hentet fra Botswana, hvor parret var på safaritur tilbage i september 2017.

De tre diamanter er indfattet i en guldring, og samlet har ringen – der har i alt 2,5 karat diamanter – en værdi af mindst 500.000 danske kroner.

Gik ned på et knæ på et gulv i London

I forbindelse med offentliggørelsen af forlovelsen mødte parret for første gang pressen i et interview med den engelske tv-station BBC.

Interviewet, som er hele 20 minutter langt, giver et personligt og afslappet indblik i det liv, der venter dem begge – og et indblik i det år, som de har haft sammen som kærester, inden prins Harry gik ned på et knæ på et gulv i London foran en jublende Meghan.

I interviewet udtalte parret sig derudover også om hvordan de fik langdistance-forholdet til at fungere.

Det lyder umiddelbart som et moderne eventyr – og meget tyder på, at det også er det, som det er.

Harry er en mand med mange talenter

Parret har ikke nødvendigvis travlt med at blive forældre, er de begge citeret for at sige – men omvendt afviser de heller ikke, at det kan ske.

Og prins Harry er altså en mand med mange talenter.

For når han ikke designer ringe til sin forlovede, så har han travlt med sine mange mærkesager, som tæller mere end 22 velgørenheds-organisationer.

Og netop velgørenhedsarbejde er noget, parret også giver udtryk for, at de glæder sig til at komme til at arbejde meget mere med i interviewet, som du kan se i sin fulde længde herunder.

Powered by Labrador CMS