Husker du Lene Gammelgaard: Her er hun i dag
Lene Gammelgaard nåede toppen af verdens højeste bjerg - det har ændret hende for evigt
Se flere fotos i billedgalleriet herover
I 1996 nåede Lene Gammelgaard toppen af Mount Everest – som kun én dansk bjergbestiger havde gjort før hende. Og som den første skandinaviske kvinde.
Men turen endte fatalt for flere den dag i forsøget på at nå den knapt 8.850 meter høje top.
Otte ekspeditionsmedlemmer omkom. Her i blandt Lene Gammelgaards ven, Scott Fischer.
Hun slap selv mirakuløst med livet i behold. Men netop livet blev aldrig det samme igen. Everest ændrede hende – på godt og på ondt.
Læs her om hendes liv i dag.
Hvad laver du i dag?
– Jeg er selvstændig med virksomheden Human Innovation. Men Corona satte en stopper for hele min virksomhed.
Før pandemien brød ud, rejste jeg verden rundt og hjalp virksomheder med at skabe banebrydende og ny-udviklende ting i deres organisationer.
Jeg har udviklet en mental metode, der sætter den enkelte leder og medarbejder i stand til at tage kvantespring.
Og så udvikler jeg forretningsstrategier ud fra FN’s 17 verdensmål.
Jeg har solgt min gård
– Menneskeliv skal blive bedre, verden skal blive et bedre sted. Vi skal kunne lave ”cool” business på en human måde.
Men fra den ene dag til den anden forsvandt min forretning, så jeg måtte sætte mig ned og tænke: Hvad er det du vil med dit liv?
Hvad brænder du for? Så det her bliver en livsudvidelse og ikke en nedtur.
Det første jeg gjorde, var at tilpasse mine udgifter. Jeg solgte min store hestegård, og nu er jeg flyttet med mine tre børn på en båd.
Og så har jeg købt en kolonihave.
Vil bo på min båd
Jeg har prøvet værre udfordringer. Og jeg har faktisk har hele tiden sagt, at når børnene flytter hjemmefra, så vil jeg bo på min båd.
Det blev så bare fremrykket en del år.
Ellers venter jeg bare på at se, hvad det hele ender med. Jeg er meget åben overfor, at der er en tid for alting – og så kommer der noget nyt.
Hvad får du tiden til at gå med?
– Lige nu er jeg i min kolonihave, hvor jeg er ved at renovere en skurvogn, så den kan blive til beboelse.
Når der er så meget jeg ikke kan nu rent arbejdsmæssigt, så ser jeg på, hvad jeg så kan. Her kan jeg skabe noget fysisk og helt lavpraktisk.
I stedet for at føle mig magtesløs.
Vi skal igennem det her
Og så tænker jeg over fremtiden og har fokus på at få min familie psykologisk helskindet igennem det her.
Har du kontakt til gamle kolleger?
– Nej, ikke fysisk. For dem, der stadig fylder mest i mit liv, lever ikke mere.
Den russiske bjergbestiger Anatoli Boukreev og amerikanske Scott Fischer, der stod i spidsen for vores ekspedition på Mount Everest.
Deres store livserfaring har præget mig på godt og ondt. Det at have delt noget liv med så voldsomt store personligheder, det lever videre i mig.
Scott sagde altid: No problem, we will find a solution.
Der kommer altid en løsning
Af Anatoli lærte jeg om det lange seje træk. Om at have viljen.
Tomt at være kendis
Bliver du stadig genkendt?
– Ja, det gør jeg nok. Jeg lægger bare ikke længere mærke til det, men det er selvfølgelig slet ikke sådan, som det var tidligere.
Jeg har heldigvis glemt, hvordan det var, og jeg savner det absolut ikke.
Det gode ved ”15 Minutes of Fame” var, at det var nemt at sælge foredrag, men jeg bryder mig ikke om at være en kendis. Jeg kunne ikke lide det – for det var tomt.
Folk skal være sammen med mig, fordi de har lyst til at være sammen med mig. Ikke fordi jeg blev kendt for at have været på toppen af Everest.
Det er jeg glad for at slippe for. Men fedt at have prøvet det.
Nævn en sjov eller vild episode fra dit arbejdsliv?
– Everest! Det kan ikke overtrumfes af noget rent arbejdsmæssigt.
På godt og ondt har det været et privilegie at have delt noget så voldsomt og stort med så store personligheder. Jeg ville ikke have undværet det for noget.
Men resten af livet – og de mennesker jeg møder – bliver sammenlignet med det.
Svært med mændene
Blandt andet de mænd jeg siden har mødt, bliver sammenlignet med de stærke og seje mænd på Everest. Og de er meget svære at hamle op med.
Så det har sat en målestok for tilværelsen, som en almindelig tilværelse selvfølgelig ikke kan leve op til.
Jeg kalder det en ”mixed blessing”.
Hvad betyder mest for dig nu?
– Mine børn. Mine børn og deres livs-egnethed og udvikling. Hvad skal der til for, at de hver især bliver mest livsduelige?
Hvad har livet lært dig?
– Livet er, hvad det er. Dybest set er det jo bare det, du gør det til, og hvad du lægger i det. Du skal tage nogle aktive valg om, hvordan du vil leve livet – og så gøre det.
Bygger skurvogn om
Hvad forsøger du at give videre?
– Jeg vil gerne have, at mine børn er godt funderet i virkeligheden.
For eksempel som nu, hvor der er økonomisk lavvande, så må vi omstille. Og jeg viser dem, at det er helt ok. Mor går ikke i panik af den grund.
Jeg skaber ikke illusioner for dem, men viser dem virkeligheden, så de kan klare sig i den.
Hvad er din største udfordring nu?
– Det er, at jeg ikke har tid til at bygge den her skurvogn om til et hus hurtigt nok.
Det er jo en mental ting, for jeg vil rigtig gerne have huset færdigt, så jeg kan sætte mig ned og nyde livet, og så min ældste datter kan læse til eksamen der.
Hun går i 9. klasse. Jeg kan ikke lave en skid ellers lige nu på grund af corona.
Få et bedre liv
Hvad vil du gerne huskes for?
– Anstændigt lederskab. Hvis du er en anstændig leder, så er der mindre, du skal rydde op bagefter. Det er det, jeg har givet videre i min virksomhed.
Jeg er ligeglad, om jeg bliver husket eller ej.
Men jeg ønsker at inspirere til, at flere mennesker finder ud af, hvordan de får et bedre liv – og hvordan de får flest mulige mennesker til at blomstre.
– Hvordan gør vi verden til et bedre sted – samtidig med, at vi tjener penge?
Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel