Hurtigere og større end far

Kronprinsparrets prins Christian er på den ene side en ung mand, der hænger ud med sine venner, samtidig med at han bliver mere og mere central i kongehuset

Offentliggjort Sidst opdateret

Næste år bliver prins Christian myndig.

Den unge prins, der en dag skal arve tronen og være konge af Danmark, er de senere år trådt mere frem i familien.

I dag, lørdag den 15. oktober fylder han 17 år.

Som mange af hans jævnaldrende er han i gang med sin ungdomsuddannelse.

Flyttede hjemmefra som 16-årig

Sidste sommer begyndte han på Herlufsholm og flyttede i en alder af 16 år hjemmefra for at studere på den traditionsrige skole i Næstved.

Et sted, han var glad for at gå, lod hans forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, forstå.

En tronarving og hans efterfølger. Den 15. oktober fylder prins Christian 17 år. Prins Christian skal en dag arve tronen efter sin far, kronprins Frederik. (Arkivfoto).
En tronarving og hans efterfølger. Den 15. oktober fylder prins Christian 17 år. Prins Christian skal en dag arve tronen efter sin far, kronprins Frederik. (Arkivfoto).

Men skolen var ikke et passende sted for Danmarks fremtidige konge, lød kritikken, efter en TV 2-dokumentar skildrede et krænkende miljø blandt af flere af eleverne.

Kronprinsparret trak til sidst prins Christian ud af skolen.

Kun han får apanage

Efter sommerferien havde han første skoledag på Ordrup Gymnasium i Charlottenlund.

Selv om hans forældre har forsøgt at gøre hans opvækst så almindelig som mulig, venter der prins Christian en ualmindelig fremtid.

Han er den anden i arvefølgen og skal en dag overtage tronen fra sin far, som er først i rækken efter sin mor, dronning Margrethe. 

Og som den eneste af dronningens otte børnebørn vil han få apanage.

Skal have lov at være ung

Men indtil hans skæbne for alvor bliver forseglet, skal han have lov til at være ung ligesom sine kammerater, har det lydt fra kongehuset.

Prins Christian var kun fem år, da han havde sin første officielle opgave i kongehuset, da han - assisteret af sin farfar, prins Henrik - afslørede et portræt på Rosenborg Slot. Her ses barnebarn og farfar under en sommerferie på Gråsten Slot. (Arkivfoto).

Prins Christian endte i en mediestorm, da han overværede en fodboldkamp mellem F.C.K. og Brøndby iført et halstørklæde til fordel for københavnerklubben.

På sociale medier blev det i flere kommentarer kaldt "dumt" til "tankeløst", at et medlem af det traditionelt neutrale kongehus holdt med et bestemt hold.

Det afviste kongehuset.

Står op for Christian

- Det er ganske enkelt ikke rimeligt, lød reaktionen fra kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, til Ritzau.

Måneden inden cirkulerede en video på de sociale medier, hvor prins Christian sprøjtede champagne ud over en flok, der festede uden for en klub i skiområdet Val Thorens.

Også her forsvarede kongehuset prins Christian.

Prins Christian med sin farmor, dronning Margrethe, sine forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, samt sine tre søskende, prinsesse Isabella på 15 år og de 11-årige tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine. (Arkivfoto).

Det skete i en kommentar til B.T.

Kaster håndtegn på den røde løber

- Det er de unges måde at kommunikere på. Vi skal derfor være varsomme med at problematisere ting, der i de unges øjne faktisk falder helt inden for skiven i forhold til, hvad der er normalt og ordentligt, og i stedet se de unges aktiviteter på de sociale medier i den kontekst, de er skabt i, udtalte Lene Balleby til mediet.

Også i offentligheden har prins Christian vakt opsigt.

På den røbe løber til Det Kongelige Teaters fejring af dronning Margrethes regentjubilæum kastede prins Christian et håndtegn.

Prins Christian kom til verden den 15. oktober 2005 og fik ved sin dåb i januar 2016 navnene Christian Valdemar Henri John, prins til Danmark, greve af Monpezat. (Arkivfoto).
Prins Christian kom til verden den 15. oktober 2005 og fik ved sin dåb i januar 2016 navnene Christian Valdemar Henri John, prins til Danmark, greve af Monpezat. (Arkivfoto).

Især de senere år er prinsens offentlige tilstedeværelse blevet større.

Slog far i Royal Run

Prins Christian overværede sammen med sin far, kronprins Frederik, mindehøjtideligheden til ære for ofrene for skyderiet i Fields.

Måneden inden tragedien var de samlet i anledning af en folkefest.

Prins Christian deltog i sin fars motionsløb, Royal Run, og slog ham på målstregen med nogle minutter.

Arvefølgen til den danske trone

Dronning Margrethe har været dronning af Danmark siden 1972, og siden Kronprins Frederiks fødsel, har han været nummer ét til at overtage fra hende, når hun engang ikke er regent længere. Men der findes mange andre, foruden Frederik, der står til at tage over i det, der hedder arvefølgen til den danske trone:

1 Kronprins Frederik
2 Prins Christian
3 Prinsesse Isabella
4 Prins Vincent
5 Prinsesse Josephine
6 Prins Joachim
7 Prins Nikolai
8 Prins Felix
9 Prins Henrik (søn af prins Joachim)
10 Prinsesse Athena
11 Prinsesse Benedikte
12 Prinsesse Elisabeth

Kilde: Henrik Gam: Tronfølge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. maj 2018.

null

- Det er en fed oplevelse. Man er jo altid i konkurrence med sin far, sagde prins Christian til TV 2's reporter.

- Det er en fed oplevelse. Man er jo altid i konkurrence med sin far, sagde prins Christian til TV 2, da han passerede målstregen før kronprins Frederik til årets Royal Run. (Arkivfoto).
- Det er en fed oplevelse. Man er jo altid i konkurrence med sin far, sagde prins Christian til TV 2, da han passerede målstregen før kronprins Frederik til årets Royal Run. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS