Hun kan godt glemme det

Mariah Carey får afslag af de amerikanske patent-myndigheder

Udgivet Opdateret

At Mariah Carey har haft og stadig har gigantisk succes med sin julesang 'All I Want For Christmas Is You' er hævet over enhver tvivl.

Men derfra og til officielt at eje titlen 'Queen of Christmas' er der alligevel et stykke vej.

Afslag fra myndighederne

I hvert fald ifølge det amerikanske patent- og varemærkekontor, der netop har givet Mariah Carey afslag på en ansøgning om at få netop 'Queen of Christmas' som registreret varemærke.

Det skriver BBC, som også nævner, at det er en anden sangerinde, Elizabeth Chan, der har modsat sig varemærkeregistreringen.

Queen of Christmas siden 2018

Netop hun blev i 2018 'døbt' 'Queen of Christmas' af New York Times, efter gennem et helt årti hvert år at have udgivet et nyt julealbum.

Mariah Carey udgav 'All I Want For Christmas Is You' tilbage i 1994, og den har storhittet globalt hver eneste jul lige siden.

Mariah Carey
Mariah Carey

 

Powered by Labrador CMS