Her fejrer dronning Margrethe sin fødselsdag

I år fejrer dronningen sin fødselsdag i Smilets By.

Dronning Margrethe fejrer i år sin fødselsdag på Marselisborg Slot. Foto: Keld Navntoft/Scanpix (Arkivfoto)
Dronning Margrethe fejrer i år sin fødselsdag på Marselisborg Slot. Foto: Keld Navntoft/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe fylder år den 16. april, og hun har allerede bestemt, hvor den skal fejres. Det skriver Billed-Bladet.

Det er jo (næsten) fast tradition, at dronningen kommer ud på balkonen på Amalienborg, når hun fylder år, men sådan bliver det ikke i år.

16. april falder i år i påsken, og der er majestæten, også traditionen tro, i Aarhus. Det er hun også i år.

Derfor fejrer hun sin fødselsdag på Marselisborg Slot.

Ifølge Billed-Bladet bliver der mulighed for at ønske dronningen tillykke med fødselsdagen på Marselisborg.

Fra klokken 11.20 får publikum nemlig adgang til Slotshaven, som i dagens anledning åbnes, så interesserede kan komme og råbe hurra for dronningen.

Musik og vagtskifte

Den kongelige Livgardes Musikkorps spiller og der bliver mulighed for at overvære vagtskiftet, mens der spilles musik, inden den kongelige familie kommer ud på slottets veranda.

Dronningen har dog flere gange tidligere fejret sin fødselsdag på Marselisborg slot, senest i 2014, hvor hele den kongelige familie var samlet og kom frem sammen med dagens fødselar klokken 12.00.

Det er som sædvanligt muligt at sende dronningen en hilsen på fødselsdagen, for selvom hun ikke er på Amalienborg vil der blive lagt gratulationslister frem i Det Gule Palæ, hvor man kan skrive sin fødselsdagshilsen.

Powered by Labrador CMS