Her er kronprinsens 50 første år i billeder

Kronprins Frederik kan i dag fejre 50 års fødselsdag. Det fejrer vi med 50 billeder af kronprins Frederik, valgt blandt de tusinder i arkiverne og 10 kapitler om Kronprinsens liv.

Du kan i galleriet til denne artikel se et billede af kronprinsen fra hvert år de seneste 50 år. Fra barnedåben i Holmens Kirke i 1968, til billedet af kronprinsen og hans børneflok, der kigger på de mange blomster, som blev lagt foran Amalienborg efter prins Henriks død.

De 10 kapitler er nedslag i Frederiks liv, hvor vi kommer vidt omkring; erkendelsen af, at han skulle arve et kongerige, mødet med Mary og de valg, han har truffet i livet, og som han står ved den dag i dag:

Erkendelsen:

Kronprins Frederik er ti år, da det går op for ham, at hans fremtid ser anderledes ud end hans lillebrors. Ved en påskefrokost er familien sammen med greveparret Karin og Hans Schack, og de fortæller, at de har besluttet at lade prins Joachim arve Schackenborg Slot.

– Hvad så med mig? Hvad får jeg?, spørger kronprinsen.

– Jamen, du kommer til at arve hele landet en dag, svarer dronningen.

Der er kun et år og 12 dage mellem kronprinsen og prins Joachim, så meget af barndommen følges de ad. De leger sammen, spiser sammen, og da tiden kommer til, at de skal modtage undervisning, bliver der oprettet en lilleskole på Amalienborg.

Deres forældre ser de ikke meget i hverdagen. Her er det barnepigen, Else Petersen, der tager sig af opdragelsen. Hun følger dem i 24 år og er blandt gæsterne til kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllup. Ved prins Christians dåb er Else Petersen også til stede.

Kraftanstrengelsen:

Kronprinsen aftjener sin værnepligt ved Den Kongelige Livgarde. Det bliver begyndelsen på en lang karriere i militæret. I 1995 gennemfører han uddannelsen til frømand ved søværnets frømandskorps. Uddannelsen tærer på kroppen og presser ham til grænsen. Men den præger også hans selvbillede.

– Jeg er én person før frømandsuddannelsen og en anden person efter. Jeg går måske lidt mere rank og knejsende, uden at det skal misforstås som storsnudethed, det er det så langtfra. Snarere tværtimod. Men det føles godt at kunne sige: “Der har man sgu vundet en krig – en af dem, der udkæmpes i én selv”, fortæller han.

Det er også i frømandskorpset, at han tildeles navnet Pingo. Ved en lejlighed hældes der vand i aspiranternes dragter, og den kommende konge ligner en pingvin med de mange liter vand indenbords.

Forskrækkelsen:

Allerede som barn viser kronprins Frederik interesse for motoriserede køretøjer. Faktisk er “bil” det første ord, han siger, da han begynder at tale. Siden kommer bilerne til at volde tronfølgeren problemer.

I 1988 kunne det have været endt fatalt, da han i en bil med prins Joachim ved rattet er ude for en alvorlig ulykke i Cayx i Frankrig. Ulykken sker, da en modkørende bil i høj fart tvinger prinsernes bil ud i rabatten, hvor den slår en kolbøtte. Kronprinsen ryger ud gennem bagruden, men slipper med et brækket kraveben.

Episoden skaber røre i pressen og sætter monarkiets sårbarhed til diskussion.

Røre bliver der igen, da stormen Egon en lørdag i januar 2015 lukker Storebæltsbroen. Bilister i begge ender af broen må væbne sig med tålmodighed, og det vækker opsigt, da kronprinsens bil hele to gange krydser den lukkede bro på vej til og fra Herning, hvor kronprinsen deltager i en sportsgalla. Hoffet beklager på vegne af kronprinsen.

– Kronprinsen er ked af det skete, lyder det.

Afvigelsen:

Dronningen foreslår ham at læse to semestre på statskundskab på Aarhus Universitet, sådan som hun selv gjorde. Men han føler sig hjemme blandt studiekammeraterne og i byen, og han beslutter at fuldføre hele studiet.

– Jeg fik meget fred for de store pligter, der følger med at være tronarving. Jeg husker det som en meget fri og sorgløs tid, fortæller han.

Når der er eksamen, bliver opgaverne afleveret under et nummer, så anonymiteten bevares.

Efter tre år i Aarhus fortsætter studierne på Harvard University i USA, hvor han indskrives under navnet Frederik Henriksen. Tilbage i Aarhus skriver han speciale om de politiske forhold i de tre baltiske lande efter Murens fald, og 10. februar 1995 får han sit eksamensbevis. Kronprins Frederik er danmarkshistoriens første kongelige akademiker.

Pulsen:

Det er ingen tilfældighed, at kronprinsen markerer sin 50-års fødselsdag med løbearrangementet Royal Run. Han har løbet maraton flere gange, og løb fylder i det hele taget meget i hans liv.

– Både min hustru og jeg er enormt glade for at løbe og bevæge os. Vi ses tit inden for husets vægge i løbetøj enten på vej ud eller lige kommet hjem fra en tur, siger han. Sit første maratonløb gennemfører han i 1992 i en T-shirt med teksten: “Pain is only weakness leaving the body”.

Tiden er 3 timer, 22 minutter og 53 sekunder, og det flotte resultat trøster oven på et omtumlet halvår.

Efter en nytårskøretur med en beruset kæreste, Malou Aamund, ved rattet er pressen gået hårdt til ham, og flere har spurgt, om han er egnet som kronprins. Ifølge prins Joachim handlede maratonløbet ikke kun om at lægge afstand til nytårskørslen, men også om at gøre op med mange års opsparede frustrationer .

– Det her var min brors bevis på, at han kunne noget, som var exceptionelt.

Betagelsen:

I februar 2000 begiver kronprinsen sig ud på en ekspedition med hundeslæder fra Qaanaaq til Daneborg i Nordøstgrønland. Inden bor han nogle måneder i Qaanaaq, hvor han kommer tæt på bygdens indbyggere.

– Frederik gik lige i hjertet på fangerne. Det kan godt være, at det i starten handlede om, at han var kronprins, men der er noget umiddelbart ved Frederik, som de rigtig godt kan lide, fortæller en af de andre deltagere på ekspeditionen, Søren Bredvig.

Et særligt bånd knytter kronprinsen til Uusaqqak Qujaukitsoq. Da den ældre fanger nogle år senere er indlagt på Rigshospitalet, får han kongeligt besøg. Ekspeditionen varer i fire måneder og giver kronprinsen et indblik i, hvor anderledes livet kan være:

– Når man har været så langt væk i naturen, bliver man bidt af det og får en bevidsthed om, at der derude er en frihed, siger han, da turen er slut.

Symbiosen:

Kronprins Frederik og prins Joachim er i barndommen ofte identisk klædt. Men de er også meget forskellige.Det bemærker dronningen allerede ved fødslen af prins Joachim.

Mens Joachim har lyse og skarpe træk, er kronprins Frederik mørk og bred, og som de vokser, bemærker dronningen også, at sønnerne adskiller sig i statur og natur. Alligevel er de hinandens bedste venner.

På kostskolen i Frankrig er det hos prins Joachim, at den unge kronprins finder støtte. Da prins Joachim i 2005 bliver skilt fra prinsesse Alexandra, undlader han at inddrage kronprinsen i beslutningen, fordi han ikke vil belemre sin nyforelskede bror.

På det tidspunkt er pressen allerede begyndt at spekulere i, om de broderlige følelser er stilnet af. Selv siger prins Joachim om forholdet til sin bror:

– Vi griner meget sammen, og vi er brødre på samme slemme måde, som vi også var det i teenageårene. På den måde er det ærgerligt, at der er verserende rygter om, at vi skulle være løbet fra hinanden og decideret være blevet uvenner.

Forelskelsen:

Der har været piger i kronprinsens liv, før han en aften under OL i Sydney i Australien i år 2000 møder Mary Donaldson. Hurtigt går det op for ham, at der her er tale om en særlig kvinde.

– Det var jo ikke bare en forelskelse, men lige så meget følelsen af at have mødt en soul mate, siger kronprinsen, der blandt andet falder for Mary Donaldsons rolige væsen og den måde, de kan tale sammen på.

Men med 16.000 kilometer mellem Australien og Danmark, og med lysår mellem de liv, de lever, må de gå meget igennem, før de i maj 2004 endelig kan sige ja til hinanden i Vor Frue Kirke i København. Fra de møder hinanden, til pressen får færten af forholdet, går der lidt over et år.

Alverdens fotografer sætter jagten ind på det første billede af parret, og Mary Donaldson må flytte til Paris for at skjule sig, inden hun i juni 2002 tager springet og bosætter sig i Danmark. Kort efter beslutter kronprinsen, at han vil gøre Mary Donaldson til sin dronning.

Opdragelsen:

Den 8. januar 2011 fordobler kronprins Frederik og kronprinsessen parrets børneflok med tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine. Nu tæller familien på Amalienborg fire børn.

Kronprinsen har aldrig lagt skjul på, at han ønsker et nært forhold til sine børn, og at han vil gøre visse ting anderledes end sine forældre. Men de klare grænser skal bevares.

– Jeg forsøger at omformulere min fars tilgang til opdragelse og flytte noget af den til min tid, men selvfølgelig stadig på min måde og facon. Jeg ser nok mig selv som patriark et eller andet sted, i hvert fald ved måltiderne, hvor jeg gerne hæver stemmen til: “Sæt jer ordentligt nu” i stedet for: “Du skal lige sætte dig ordentligt nu, ikke?”. Dér er jeg mere bydeformen, og jeg er fuldt bevidst om, at det er en arv fra min far. Men det er også en arv, jeg godt kan lide, siger kronprinsen.

Kilder: “Under bjælken” af Jens Andersen, “En familie og dens dronning” af Anne Wolden-Ræthinge (Ninka), “Frederik kronprins af Danmark” af Gitte Redder og Karin Palshøj.

Videreførelsen:

Når kronprinsen en dag udråbes til konge, bliver han den tiende Frederik. Dermed indtræder han i en kongerække, hvis slægt kan føres mere end 1000 år tilbage i tiden. At han en dag skal blive regent, er et faktum, han ikke altid har haft det lige let med. Særligt ikke i de unge år.

Fra hans nærmeste er tiltroen til hans evner dog store.

– Frederik bliver en god konge. En klog og menneskelig regent. Han ved, hvornår man skal give efter, og hvornår man skal sætte sin vilje igennem. Og så har han sans for lighed, har hans far, prins Henrik, sagt.

Med kronprinsesse Mary som sin nærmeste støtte har kronprinsen i sin fremtidige rolle ambitioner om at værne om monarkiets opgaver.