Her er kong Harald stædig som kun en konge kan være

Han er kendt for at udfordre traditionerne. Men én tradition har han alligevel tænkt sig at efterleve.

Kong Harald og dronning Sonja har regeret sammen længe, og kongen bliver ved med at være konge, til han dør. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Kong Harald af Norge fylder torsdag 82. Han kan den dag se tilbage på et liv, hvor han har udfordret det, man forventer sig af en royal, men der er én ting, han ikke agter at udfordre. For ifølge ham sidder kongen af Norge på tronen, til han dør. Det skriver B.T.., der refererer til Dagens Næringsliv.

– Jeg har aflagt ed til Stortinget, som jeg mener varer livet ud. Så enkelt er det, siger kongen, ifølge B.T.

Det er ellers ikke fordi, kongen er blev for at udfordre traditionerne. Kong Haarald og dronning Sonja kunne fejre 50 års bryllupsdag tilbage i august 2018.

Dengang kunne de sammen se tilbage på et fælles liv, der startede med ægte hemmelighedskræmmeri.

Sonja og Harald mødte hinanden i 1959, men der skulle gå ni år, før deres forhold blev officielt.

Flere politikere og Norges daværende regent, kong Haralds far, kong Olav V, var imod, at tronarvingen, Harald, kunne gifte sig med en borgerlig kvinde.

Sonja var datter af en manufakturhandler og havde ikke blåt blod i årene, men kronprinsen lod sin familie forstå, at kunne han ikke få sit livs kærlighed, så ville han aldrig gifte sig og føre slægten videre.

Kærligheden sejrede til sidst, og parret giftede sig den 29. august 1968.

I 2016 fejrede parret 25-års jubilæum på tronen, og sammen har de børnene prinsesse Märtha Louise og kronprins Haakon.

Indlagt to gange

Kong Harald har været indlagt to gange de seneste år. I 2003 fik han konstateret blærekræft, som han blev opereret for, og to år senere gennemgik han en hjerteoperation. I 2017 var han indlagt for en infektion.

Intet af det fik ham til at overveje at gå af, og står det til ham, bliver der først skiftet ud på den norske trone den dag, han selv er død og begravet.

Powered by Labrador CMS