Her er dommen over Nicki Bille

Nicki Bille blev dømt for fire af de fem forhold, han var tiltalt for.

Nicki Bille blev fredag 26. april dømt for blandt andet vold. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Udgivet Opdateret

Fodboldspilleren Nicki Bille er ved Københavns Byret fredag blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel i en sag, hvor han blandt andet var tiltalt for vold, narko og trusler.

Ifølge Ekstra Bladet blev Nicki Bille kendt skyldig i fire af de fem forhold, han var tiltalt for. Han er dermed dømt for at true med en luftpistol, dømt for at besidde 0,26 gram kokain, dømt for at slå en dørmand og dømt for at true en sygeplejerske.

Nicki Bille var tiltalt for at have truet en person med et luft- og fjedervåben og for at transportere våbnet på uforsvarlig vis. Han blev dømt for det ene af de to forhold, men han blev ikke dømt for at transportere våbnet uforsvarligt.

Dømt for flere forhold

Ifølge anklageskriftet, Ritzau tidliger fik adgang til, truede Nicki Bille en sygeplejerske 27. januar. Det blev han også dømt for.

Newsbreak.dk har tidligere fortalt, at Bille ifølge Ritzau stod tæt på sygeplejersken, da han med knyttet hånd lavede en bevægelse mod hendes hoved og sagde noget i retning af:

– Jeg fucking slår dig møgkælling. Jeg skal nok komme og nakke dig.

Ifølge Ritzau stammer episoden om vold mod en dørmand fra 22. december. Her skulle Nicki Bille have tildelt en dørmand et til to knytnæveslag ved natklubben Level. Også det blev Nicki Bille dømt for.

Det er ubetinget fængsel

Nicki Billes forsvarer havde, ifølge Ekstra Bladet, argumenteret for, at den tiltalte skulle idømmes maksimalt 30 dages betinget fængsel. Nicki Bille nægtede selv at slå dørmanden med knyttet hånd og truslerne mod sygeplejersken, mens han erkendte truslerne med luftpistolen og besiddelsen af kokain.

– Vi har overvejet, om straffen kunne gøres betinget, men slår man en dørmand og truer en sygeplejerske, så er det ubetinget fængsel, lød det retsformand Henrik Tornberg  i følge Ekstra Bladet.

– Hvorvidt du har mulighed for at bede om at afsone i fodlænke, er noget du skal tale med din forsvarer og Kriminalforsorgen om, sagde  Henrik Tornberg i forbindelse med domsafsigelsen, ifølge Ritzau.

Powered by Labrador CMS