Helt særlig royal jubilar: 60 år i tjenesten

En helt særlig bil har jubilæum i år.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Kongehusets vognpark findes flere store og flotte køretøjer, men der er dog ét, der er noget helt særligt. Store Krone. Regentens køretøj nummer et. I år er det faktisk 60 år siden, Store Krone første gang kom til Danmark.

Sådan skriver Kongehuset selv om den næsten magiske bil, der ved officielle begivenheder majestætisk triller gennem landet.

I netop denne efterårsferie giver Kongehuset på sin Instagram-profil et unikt indblik i vognparken, der i 2017 kostede Kongehuset 7.423.746 millioner kroner ifølge regnskabet. “Fra den 6-cylindrede Store Krone, den nyeste hybridbil og til det, der kører på to hjul”, skriver Kongehuset.

Særlig jubilæumsmodel

Store Krone, som de fleste om ikke andet vil huske fra den 17. maj 2009, da Dronning Margrethe lagde hus til et statsbesøg fra Grækenland. Bilen gik nemlig i stå efter lidt hakken og sprutten, og så måtte den græske præsident Karolos Papoulias selv bevæge sig hen til den røde løber, da Danmark i fik græsk statsbesøg for første gang i over 40 år, skrev B.T.

Bilen, der i 1958 blev anskaffet af Kong Frederik den 9., bruges af majestæten ved officielle begivenheder, og når statsoverhovedet kommer på officielt besøg i Danmark. “I 2018 har Store Krone således kørt Hendes Majestæt til nytårskure, statsråd og gallatafler på Christiansborg Slot”, skriver Kongehuset.

Det er ganske sikkert, at bilen er 60 år gammel, for garantibeviset til Store Krone, som Kongehuset stadig har, blev udstedt den 11. april 1958 til ”His Majesty The King of Denmark, The Royal Palace, Copenhagen, Denmark” af Hooper & Co.

Store Krone

Store Krone er 528 centimeter lang, 183 centimeter bred og er 178 centimeter høj.

Derudover vejer den gamle bil 2358 kg.

Med en tophastighed på 190 km/t og en accelerationstid på 12,9 sekunder, når bilen går fra nul til 100 km/t var, Rolls-Roycen en særdeles hurtig bil, da den blev bygget i 1958.

Motoren i Store Krone er en 6-cylindret rækkemotor på 4887 kubikcentimeter med topventilindsugning og sideventilet udstødning, og motoren fødes af to SU-karburatorer.

Nummerpladen er forrest en kongekrone.

Powered by Labrador CMS