Harry og Meghan dropper William og Kate
Virkeligheden er ikke helt så grel, som den måske lyder til at være.

Det kan være vigtigt, hvem man følger, og bliver fulgt af, på sociale medier. For prins Harry og hertuginde Meghans vedkommende, har parret eksempelvis før fulgt en stak, tilsyneladende, nøje udvalgte brugere på Instagram, eksempelvis broder William og dennes hustru, Kates, profiler.
Derfor kan det vække undren at høre, at Harry og Meghans officielle Instagram-profil i dag ikke følger én eneste profil med royale aner. I stedet følger parret nu 16 brugere, der alle har én ting til fælles; de publicerer indhold, der handler om mental velvære.
Parret forklarer selv, hvorfor de har valgt at gå i en ny retning, hvad fulgte brugere angår, på det sociale medie, i et opslag fra 1. maj.
– Vi ønsker at hylde alt det fantastiske arbejde, folk udfører verden over, og vi håber at kunne sætte fokus på flere Instagram-profiler, der har fokus på mentalt velvære, står der i opslaget fra parret, der i skrivende stund har rundet mere end 130.000 likes.
I Storbritannien er der i uge 20 officielt fokus på mentalt helbred, og i den forbindelse har Harry og Kate altså valgt, at deres Instagram-profil skal bruges på netop det.
Parret skriver derudover, at de fra nu af vil bruge hver kalendermåned på at sætte fokus på et nyt emne, og hvis man vil vide mere om, hvad “Sussexroyal,” som Harry og Meghans officielle Instagram-profil hedder, har fokus på lige nu, kan man på deres profilside se, hvem de følger og dermed få en idé om, hvad parret gerne så, vi brugte mere tid på i vores hverdag.