Harry og dronning renser luften
Dronning Elizabeth fortæller Harry, at han er højt elsket og altid velkommen tilbage i folden.
Med virkning fra udgangen af marts måned fratræder hertugen og hertuginden af Sussex som fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie. Herefter vil de efter planen begynde deres nye liv ude af det royale rampelys i Canada.
Artiklen fortsætter under videoen
Inden er der dog nogle sidste forpligtelser, parret skal opfylde i Storbritannien.
Harry er allerede ankommet til London og har blandt andet deltaget i en konference i Edinburgh. Han har desuden han været i de berømte Abbey Road Studios for at indspille et nummer til fordel for Invictus Games sammen med Jon Bon Jovi.
Meghan forventes at tilslutte sig sin mand om få dage. De skal sammen, som deres sidste officielle pligt, deltage i fejringen af Commonwealth Day i Westminster Abbey den 9. marts.
Meldingen om at Harry og Meghan ville trække sig fra det royale kom den 8. januar og skabte både undren og vrede på Buckingham Palaca. Men nu skulle luften ifølge The Sun være renset.
Dronningen indvilgede i at mødes med Harry søndag den 1. marts på Buckingham Palace, hvor de spiste frokost sammen og have en fire timer lang samtale.
Det var første gang siden Harry returnerede til London og en kilde fortæller til The Sun, at dronningen havde meget hun ville tale med sit barnebarn om. Hun ville blandt andet gerne høre om hans planer for fremtiden.
Det fremgår også, at samtalen foregik i en meget afslappet affære og alt gik tilsyneladende helt som det skulle.
I hvert fald skulle samtalen være blevet afsluttet med, at dronningen gjorde det klart for Harry, at han er højt elsket og altid er velkommen til at vende tilbage.
Det forventes, at Harry og Meghan i det sidste par uger som royale vil opholde sig i deres britiske hjem Frogmore Cottage.