Harry er dybt bekymret og klar til at rejse
Skulle der ske ændringer i negativ retning med prins Philip, kommer hans barnebarn med det samme

Det kan godt være, at Harry og Meghans beslutning om definitivt at sige fra overfor royale pligter har skabt røre i den kongelig andedam. Men den nære familie er nu engang den nære familie.
Harry har da også holdt sig orienteret om, hvordan det går med hans farfar, 99-årige prins Philip, efter det kom frem, at den aldrende prins er blevet indlagt på et hospital i London.
Det skriver blandt andet Mirror.
Har ringet til farmor
Faktisk blev han ifølge mediet så bekymret, at han med det samme ringede hjem til sin farmor for at høre mere, da han fik overbragt nyheden.
Harry skulle sågar af corona-hensyn have valgt at isolere sig sammen med sin lille familien i deres hjem i mondæne Montecito ved Santa Barbara, Californien, så han han ikke kommer til at stå i problemer, såfremt prins Philips situation forværres og han i en fart skal rejse til sit hjemland.
I bedring
Prins Philip blev, efter at have følt sig sløj og på foranledning af den kongelige familielæge, indlagt på Edward VII Hospital i det centrale London tirsdag den 16. februar og er endnu ikke blevet udskrevet. Han har således nu været på hospitalet i mere end en uge.
Heldigvis synes han at være i bedring. Det fremgik af en erklæring, der blev udsendt fra Buckingham Palace den 23. februar. I erklæringen stod også at læse, at indlæggelsen skyldes en infektion, og at han reagerer rigtig fint på behandlingen.
Men dog også, at der ikke er udsigt til, at prinsen bliver udskrevet i de nærmeste dage.