Harry efterlader Meghan alene på helt særlig dag

Prins Harry er nødt til at passe sine royale pligter, men det passer ikke lige ind i Meghans planer.

Udgivet Opdateret

Det kan være hårdt at vænne sig til livet som royal, men for Meghan Markle, der er vokset op med valentinsdag i USA, har det nok været en spand kold vand i hovedet, at prins Harry ikke er hjemme på den ikoniske højtid, skriver Express.

Prins Harry vil nemlig bruge sin første valentinsdag som en gift mand sammen med soldater i den arktiske cirkel i Norge. Det forklarer det britiske kongehus i en række tweets mandag. Anledningen til prins Harrys besøg skal findes i et helt særligt jubilæum – nemlig 50-års dagen for Operation Clockwork i Bardufoss i Norge.

Derfor blev det Harry

Clockwork er det traditionelle navn for en årlig øvelse, der holdes i et af de mest krævende terræner i verden – nemlig 320 kilometer inde i den bidende arktiske kulde. Der er i alt blevet trænet mere end 16.000 britiske specialsoldater i området siden 1969.

– Hertugen af Sussex vil møde militært personel, der lever og træner på basen, samt se nogle af det specielle udstyr, som kan holde til kulden, lyder det blandt andet. Det er forventet at temperaturerne vil nå mellem -13 og -23 grader, når prinsen besøger stedet.

Prins Harry blev udnævnt til Captrain General Royal Marines den 19. december 2019 efter prins Philip havde båret rollen.

Kan måske nå hjem

Det er forventet, at prins Harry tager et privatfly til Nordnorge, hvorfor det måske kan lade sig gøre at nå tilbage samme dag til den højgravide hustru. Tidligere på måneden slap det ud, at Meghan Markle var i sjette måned – og at hun forventer at føde i slutningen af april.

Hvis prins Harry har taget et privatfly, så vil en flyvetur tilbage fra Nordnorge tage omkring fire til fem timer.

Meghan Markle sidder tilbage i England fremfor at tage turen med til det udfordrende klima.

Powered by Labrador CMS