Hårdt ramt: Signe Lindkvist trækker stikket
Tv-værten er taget til Thailand med sin voksne datter, viser skønne billeder
Efter en hård periode med skilsmisse har Signe Lindkvist trukket stikket og rejst langt væk fra hverdagen.
Læs også: Signe Lindkvist afslører skrækkelig skilsmisse
Sammen med sin voksne datter Karla My er hun taget på ferie til Thailand, hvor tempoet er sat helt ned.
Det fortæller Signe Lindkvist i en personlig opdatering på Instagram, hvor hun deler en række stemningsfulde billeder fra rejsen.
Helt sikkert
- Første gang i Thailand med mit yndlingsselskab, men helt sikkert ikke den sidste, skriver hun.
- Vi har levet blandt vilde orkidéer, aber, solnedgange og så meget badning, at vi helt har mistet fornemmelsen af tid.
Maden har også spillet en hovedrolle på ferien.
- Min ven sagde før vi tog afsted: Thailand er bare spis hele tiden, og det har vi virkelig gjort.
Var så tiltrængt
Rejsen har været længere end normalt for tv-værten, og netop det har gjort den ekstra betydningsfuld.
- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været på så lang en rejse, men den her var så tiltrængt og så god for os.
Nu går turen snart hjem mod Danmark igen.
- Nu glæder jeg mig ærligt til gråt vejr, rugbrødsmadder og at tømme opvaskemaskinen.
Meningsfuldt år
Samtidig ser hun frem mod et travlt, men meningsfuldt år arbejdsmæssigt.
- Og ikke mindst til at jeg er så privilegeret, at næsten hele 2026 allerede er fyldt med den slags arbejde, jeg elsker allermest, fortsætter hun.