Hård dag på kontoret: Så travlt har Mary og Frederik idag
Fredag byder på et tætpakket program for kronprinsparret, der er på besøg på Færøerne.
Der er ikke meget plads for kronprinsparret til at nyde den eftersigende utroligt friske luft, der skulle være på Færøerne.
Parret ankom torsdag med deres børn til Færøerne og siden har der ikke været mange stille stunder for de populære tronfølgere.
Fredag levner heller ikke mange chancer til afslapning for Mary, Frederik og børnene. Det kan man se i Kongehusets officielle kalender.
Her afsløres det, at parret ankommer med Kongeskibet Dannebrog til havnen i Klaksvig klokken 9 fredag morgen og herefter går det så slag i slag resten af dagen.
Parret skal blandt andet besøge Biskupstorg, Ósalund, Norðoya Sparikassa, Fugloy samt bygden Mikladal.
Det hæsblæsende program slutter af klokken 16, hvor Mary og Frederik besøger den kendte statue Sælkvinden.
I galleriet ovenfor kan du se, hvordan det så ud, da kronprinsparret og børnene ankom til havnen i Klaksvig fredag morgen.