Har stjålet fra Joy Mogensens datters grav

'Det gør ondt på måder, jeg er sikker på, at du ikke anede'

Udgivet Opdateret

En person har knust tidligere kulturminister Joy Mogensens (S) hjerte. 

Hun fortæller nu i et opslag på Facebook, at der er nogen, der har stjålet fra hendes datters grav. 

Kulturminister Joy Mogensen (S), fotograferet på sit kontor i kulturministeriet.
Kulturminister Joy Mogensen (S), fotograferet på sit kontor i kulturministeriet.

'Giv mig min datters blomster tilbage

En uforstående har taget de 6 glasblomster på billedet her fra min datters grav et tidspunkt mellem tirsdag eftermiddag og i dag.

Jeg er ligeglad med hvem og hvorfor, og det er ikke fordi blomsterne er særlig dyre eller stor kunst.

Men jeg køber gaver med hjem fra mine ferier til min datter. Og da hun er død, er det altid pynt til hendes grav.

Så da du tog min datters blomster, tog du en af de få måder, jeg kan vise hende min kærlighed…

Det gør ondt på måder, jeg er sikker på, at du ikke anede, da du tog blomsterne

Så skal vi ikke bare aftale, at du sætter dem tilbage på graven'.

Joy Mogensen mistede sin datter i 2019 en måned før termin.

- Min datter Sarah kom til at betyde alverden for mig, i den al for korte tid, jeg fik med hende, og med jeres overvældende solidaritet til Landsforeningen for Spædbarnsdød kommer selv Sarahs meningsløse død til at betyde noget for andre familier, som også får et englebarn, skrev Joy Mogensen på sin Facebook-profil i dagene efter det tragiske tab ifølge SE OG HØR.

Joy Mogensen er siden blevet mor til sønnen Markus, som blev født 17. december i 2021.

Powered by Labrador CMS