Har fået første skud

Prins William testede positiv for covid-19 i april sidste år. Nu er han påbegyndt sin vaccination

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Storbritanniens kommende konge, prins William, har nu modtaget sin første dosis vaccine mod covid-19 smitte.

Det meddeler han selv i et opslag på Instagram.

– Tirsdag modtog jeg min første dosis covid-19 vaccine. Til alle jer, der arbejder med vaccineudrulningen – tak for alt, hvad I har gjort, og fortsat gør, skriver prinsen i opslaget.

Her ser man også foto af, at han får nålen i armen.

Siden er det så ifølge Mirror kommet frem, at der rent faktisk, mens prinsen var smittet og isoleret fra sin familie, var bekymringer omkring ham.

Hans tilstand blev angiveligt gradvist forværret og han kæmpede med vejrtrækningsproblemer inden hans tilstand vendte og han blev erklæret rask.

En opfordring til andre

At prinsen har valgt at ty til Instagram for at gøre opmærksom på, at han nu er i gang med sit vaccine-program, tolker iagttagere som et bevidst signal.

William ønsker simpelthen at opfordre alle andre, der er berettiget til vaccinen, om at takke ja til den.

Det er ikke oplyst hvilken type vaccine, prinsen har fået og heller ikke om også hertuginde Kate har fået sit første stik.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS